Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAAKSTAD HERRED. 277
Økeren tilhørte i den katholske tid helt eller delvis nonneklostret i
Oslo. I midten af forrige aarhundrede eiedes gaarden af general Carl
Wilster og senere af sønnen, kammerjunker Wilster. Fra denne kom den i 1784
til generalauditør O. Chr. Wessel (se ovenfor under Grefsen), der havde sin
bolig her, indtil gaarden i 1794 solgtes til høiesteretsassessor Peter Collett.
I første halvdel af dette aarhundrede kom gaarden til kapt. L. Mariboe,
senere til Chr. Fougner.
Ulven. Skyld 43.78. Største brug 32.95.
Hovin. Skyld 131.03. Største brug 33.63.
Gaarden hørte i middelalderen under nonneklosteret i Oslo, og skal
da have været avlsgaard og hospital for blinde og syge prester i Oslo. Efter
reformationen tilfaldt gaarden kronen, som i 1665 ved mageskifte mod Hovin
i Nes paa Romerike overdrog den til landkommissær Johan Garmann. Han
var søn af en i Haderslev født Garmann, der i 1627 udvandrede paa grund
af Wallensteins indfald i Danmark, og som senere blev faktor ved
Kongsberg sølvverk. I 1678 eiedes og beboedes den af justitiarius Chr. Lund
og senerehen af enken. I 1737 og 43 tilhørte den landkommissær Garmanns
søn oberst Garmann og hans og generalløitnant Tritchlers arvinger, og
senere oberst Neumann, I slutningen af det 18de aarhundrede kom den i
kjøbmand Bøyesens eie.
Tveiten. Skyld 36.79, ét brug.
Tveiten eiedes i slutningen af det 17de aarhundrede af justitsraad And.
Bøyesen, senere af kjøbmand Peder Mogensen, og var fra 1774 beboet at
etatsraad Burensund, en indvandret jæmtlænding. Efter dennes død i 1782
blev justitsraad Hans Hagerup* gaardens eier, hvorpaa den i 1793 kom til
generalmajor C. H. Stricker og efter ham i 1803 til løitnant Sparre og senere
til kjøbmand Even Stenersen.
Etterstad. Skyld 31.75, ét brug, eies af Kristiania kommune.
Her har fra gammel tid været eksercerplads. Nu benyttes
sletten blandt andet til kapridt.
Skøien, østre, med Østby og Solberg. Skyld 96.93. De to
største brug 38.96 og 31.82.
Skøien laa i middelalderen dels til Oslo bispestol, dels til Oslo
kommune. I 1680 eiedes og beboedes gaarden af justitsraad And. Bøyesen, og
efter hans død af sønnen, overhofretsassessor Anton Bøyesen Schøyendal,
som i 1750 solgte den til kjøbmand Jess Carlsen. I slutningen af forrige og
begyndelsen af dette aarhundrede eiedes den af kjøbmand Pløen. Gaarden,
der er bøit beliggende, omtales af Leopold von Buch i hans > Reise durch
Norwegen und Lappland» 1810, som »kronen« mellem alle landsteder omkring
Kristiania. >Her ligger udbredt for ens blik hele den herlige natur,« heder
det, »fjorden, byen og fjeldene bliver helt nye igjen, som om man aldrig
før havde seet dem.« Da kjøbmand Pløens enke døde i tyveaarene, kom
eiendommen til svigersønnen, stiftamtmand E. de Thygeson.
Paa gaarden var der i 1840 et par gravhauge.
Manglerud. Skyld 71.69. Største brug 28.72.
Ekeberg. Skyld 55.90, ét brug. Eiendommen er et
fideikommis, der for tiden indehaves af James Michelsen. Naar den sidste
arving, der er berettiget til fideikommisset, dør, skal eiendommen
ifølge testamentet tilfalde opfostringshuset (Vaisenhuset) i Kristiania.
* Familien Hagerup skriver sig rimeligvis fra Fyen og var bosat i Norge
i sidste halvdel af det 17de aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
