Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAAKSTAD HERRED.
281
Hovedøens kloster.
Hovedøens kloster blev brændt i 1532, og det heder, at der
ikke blev sten paa sten tilbage af bygningen. Dette er en
overdrivelse. De levninger af mure, der er gravet frem af gruset, er
vistnok ikke meget betydelige, men de er dog tilstrækkelige til,
at man deraf og af, hvad man forøvrigt ved, har kunnet gjøre sig
en rimelig og noksaa detaljeret mening om klostrets udseende og
bygningsmaade, og det uagtet mesteparten af, hvad der var bevaret
efter branden i 1532, senerehen blev anvendt til udvidelse og
reparation af Akershus slot, i hvis mure der hyppig skal findes
kapitæler og andre tilhugne stene, der i sin tid maa have været
hentede fra klostret. I 1807 og 1808 benyttedes en del af ruinerne
til bygning af batterier paa øen.
Klostret, der aabenbart i tidens løb har været gjenstand for
talrige ombygninger og udvidelser, har tilligemed klosterkirken
omgivet et 17 m. langt og 121/,, m. bredt gaardsrum, hvori der er en
dyb, stensat brønd. Kirkens gulv har været belagt med figurerede
sorte og gule glasserede teglsten. I kirken har man fundet flere
gravstene, der lukkede for rum, hvori fandtes skeletter.
Et enkelt af rammene i selve klosterbygningen, rimeligvis
abbedens audiensværelse, var prægtig udstyret med stenforsiringer,
kapitæler, glasserede gulvfliser og med spidsbuede vinduer med
farvede ruder. Man har i gruset fundet levninger saavel af
glasruderne som af stenforsiringerne. Det hele kloster har været
omgivet af en stenmur, af hvilken der endnu findes spor.
Enkelte ubetydelige gjenstande fra klostret findes paa
universitetet.
Hovedøens kloster var et cistercienserkloster viet til Maria og den
hellige Edmund, en angelsachsisk konge, der blev dræbt af vikingerne i
midten af det 9de aarhundrede og derefter gjort til helgen. Det blev stiftet
den 18de mai 1147 af munke fra Kirkstedes kloster i Lincolnshire i England.
Den første abbed hed Andver, og tør maaske have været en i Kirkestedes
kloster uddannet nordmand.
I 1185, altsaa ikke 40 aar efter Klostrets stiftelse, optraadte en af
munkene i Hovedøens kloster, Jon Kuvlung, som tronprætendent mod kong Sverre.
(Se under historie pag. 67). Han blev hyldet paa Haugathing. Tre aar
senere faldt han, og partiet opløstes. Senerehen holdt abbederne og munkene
i Hovedøens kloster sig dog tilvens med Sverre. Denne indlagde saaledes en
skat til forvaring i Hovedøens kloster, hvor den rimeligvis har været
indelukket i et af de gjemmer, som findes i klostrets mure. Biskop Nikolaus
og en uegte søn af Erling Skakke, Sigurd Jarlssøn, som havde faaet
kundskab om skatten, tog den imidlertid med magt ud, som det heder, >af
klosterkirkens væg.«
Før kong Sverre leverede slaget ved Oslo (1197), der endte med
baglernes nederlag, hørte han messe i Hovedøens klosterkirke, men da Sverre den
gang var lyst i kirkens ban, blev de munke, der frivillig eller nødtvungent
havde holdt messe, og ligeledes de, der havde holdt kammeratskab med
disse, ilagt straf af ordenens generalkapitel i Cistertium.
Efter kong Sverres død holdt munkene i Hovedøens kloster sig tilvens
med baglerne, ligesom de i det hele taget synes at have fulgt den potitik til
enhver tid at holde med dem, der havde magten i Viken. »
Enkelte af abbederne har været englændere; dette tør maaske have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
