Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322’
AKERSHUS AMT.
Naar man havde badet sig i kilden, kastede man bagefter penge ned i den
som offer. I 1720 lod sognepresten kilden tilstoppe.
Glosli, vestre, østre og lille. Skyld 34.73. De to største brug
17.61 Og 11.80.
Tomter. Skyld 24.64. Største brug 12.02.
Heer. Skyld 11.58, ét brug.
Kringerud. Skyld 11.46, ét brug.
Bel se, store og lille. Skyld 25.53. De to største brug 13.90
Og 11.61.
Seierstein. Skyld 15.i6. Prestegaard. Bruges alt af presten.
Ullerud. Skyld 15.68, ét brug.
Kaalstad. Skyld 11.82. Største brug 11.so.
Elie. Skyld I6.91. Største brug 13.oe.
Eikeberg. Skyld 11.64, ét brug.
Solberg, nordre, mellem og søndre. Skyld 49.40. Største
brug 11.80.
Haaøen. Skyld 20.94, ét brug.
Oscarsborg fæstning.
Oscarsborg fæstning ligger paa øerne søndre og nordre
Kaholmen nord for Drøbak, paa Haaøen, paa Husvig og aasen nord
for Drøbak og paa Hurumlandet.
Fæstningens bestemmelse er at forsvare indløbet til Kristiania.
For at lette forsvaret har man tvertover et af løbene bygget
en jeté eller svær stendæmning, hvorover kun baade og ganske
smaa fartøier kan passere, medens større skibe er henvist til løbet
øst for Haaøen og Kaholmen.
I 1892 blev jetéens modstandskraft tilfældigvis sat paa prøve.
Et amerikansk krigsskib, hvis chef ikke havde gjort sig bekjendt
med befæstningsforholdene i sundet, satte opigjennem det afspærrede
løb med den følge, at vistnok jetéen blev en smule beskadiget,
men at skibet samtidig blev siddende fast og kun med vanskelighed
og efter foretaget omlastning kunde bringes flot igjen. I tilfælde
af krig vilde skibet i sin hjælpeløse stilling i en haandevending
være blevet tilintetgjort af fæstningens kanoner.
Samtlige nyanlagte batterier er jordverker og de ældre
stenbefæstninger er dækket med foranliggende jordvolde, saa at
kassematter og magasiner er beskyttede. Hovedbatteriet ligger paa
sydsiden af søndre Kaholmen og bestaar af de største panserbrydende
kanoner. Skuddene har endnu effekt paa en afstand af 17 km.
(omtrent iy2 norsk mil) fra fæstningen. Paa en ikke altfor stor
afstand gjennembryder kuglerne de sterkeste skibspansere, som
hidtil er konstrueret.
I fjorden foran det tilgjængelige løb ligger der under vandet
flere rader af miner, der tildels tændes ved elektriske ledninger.
Det rum, hvorfra man antænder minerne, er sprængt ind i klippen
og antændelsen foregaar i det øieblik, da man i hovedstationen faar
angivet, at’et findtligt fartøi netop befindér sig indenfor minens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
