Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I 1895 var udførselsgjenstandene:
Is for......... 146 500 kr.
Spirer, pitprops m. v. for . . 34 000 „
Bly for........ 13 000 „
Derimod er der i 1895 ikke udføt rnoget nævneværdigt
kvantum hø fra Drøbak.
Indførselen androg i femaaret 1891—95 til en værdi af
gjennemsnitlig 125 000 kr. aarlig. I 1895 androg den tillidtover
103 000 kr.
Drøbak havde oprindelig stortingsrepræsentanter sammen
med Akershus amt. Fra og med 1845, da Drøbak var bleven
kjøbstad, valgte den sammen med Moss.
I denne periode har følgende repræsentanter været fra Drøbak :
Byfoged og postmester Peder Christian Hjorthøy, der
som suppleant fungerede for kjøbmand T. Peterson i 1872—73.
Han var født i Mo i Telemarken.
Overtoldbetjent Ole Theodor Harboe Helliesen, der
repræsenterede Moss og Drøbak i 1880—82 og paa det
overordentlige storthing i 1882, hvorhos han fra 1ste februar 1890 til 18de *
marts 1891 mødte som suppleant for Thorne, der udnævntes til
statsraad i 1889 og fratraadte stillingen i 1891. Helliesen var født i Bodø.
Byfoged David Faye-Hansen, der mødte som suppleant
for konsul Beinert i 1893 fra 15de mai og i 1894 fra 17de april.
Historie.
Husvik (Hauksvik), der liger paa nordsiden af Drøbak,
omtales allerede i Haakon Haakonssøns tid som et meget besøgt
sted. Det nuværendé Drøbak var en handelsplads, før Kristiania
anlagdes, og i første halvdel af det 17de aarhundrede var det
allerede en vigtig ladeplads for trælast under toldstedet Sand i Hurum.
I sidste halvdel af det 18de og begyndelsen af det 19de
aarhundrede boede her den formuende familie Carlsen. Pram anfører i
sin reise i Norge 1804—6, at kjøbmand Carlsen i Drøbak den
gang eiede den for hin tid storartede formue 400 000 rdlr.
I 1839 blev der fra et par af stedets handlende indgivet et
andragende til storthinget om, at Drøbak maatte faa
kjøbstads-rettigheder. Andragendet blev dog ikke behandlet denne gang, men
i 1842 erholdt stedet kjøbstadsprivilegier. Indtil den tid havde Drøbak
borgere hørt under Kristiania magistrat. Trælasthandelen var tidligere
Drøbaks vigtigste næringsvei. I aarene 1804—6 udskibedes der
gjennemsnitlig 4700 ä 4800 læster. Af dette kvantum gik 400 ä
500 læster til Danmark. Resten væsentlig til Holland og for en
mindre del til England. Samtidig var antallet af skibe,
hjemmehørende i Drøbak, 25 paa tilsammen 1819 kommercelæster. Der
boede den gang paa stedet 5 kjøbmænd, 3 høkere, 6 andre
borgere og 19 skippere. I 1815 til 1818 udgjorde udførselen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
