Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjennemsnitlig paa det nærmeste 5000 kommercelæster. I 1817, da
den var størst, udgjorde den endog 7348 kommercelæster, hvoraf
5726 læster i 107 ladninger gik til Holland. Samtidig var
handelsflaaden — fraseet en del jagter — gaaet ned til 6 skibe paa
tilsammen 250 kommercelæster. Tilbagegangen skrev sig væsentlig
fra den omstændighed, at Drøbak i krigsaarene 1808 og følgende
aar ved opbringeise tabte ikke mindre end 14 skibe paa 848 læsters
drægtighed.
I tyve- og trediveaarene vekslede udførselen mellem 3900 og
5350 læster aarlig. Mesteparten af trælasten gik fremdeles til
Holland. I slutningen af dette tidsrum gik der dog ogsaa en
betydelig mængde trælast til Storbritanien. I 1839 var Drøbaks
flaade gaaet op til 13 skibe paa 653 kommercelæster. I 1827 var
der i Drøbak 12 kjøbmænd og grosserere, 22 marketentere og
16 skipperborgere.
I 1855 havde Drøbak tolddistrikt 60 skibe[1] paa 3760
kommercelæsters drægtighed. I 1865 var antallet af hjemmehørende
skibe i udenrigsk fart 21 paa henved 4000 kommercelæsters
drægtighed. Fra midten af aarhundredet var dog trælasthandelen begyndt
at gaa tilbage, derimod begyndte isudførselen da at tage opsving.
Tilbagegangen i trælasthandelen er vedblevet. Ishandelen gik en
lang tid frem, men i de sidste 20 aar er den gaaet tilbage.
Tidligere, da adgangen til Kristiania havn ikke stadig holdtes
aaben om vinteren, spillede Drøbak ogsaa en stor rolle som
losseplads for Kristiania. Varerne lossedes i Drøbak, naar fjorden
indenfor var tilfrossen, og kjørtes saa til Bundefjorden og derfra
videre over isen til Kristiania. Kun i kolde vintre hænder det
nemlig, at fjorden udenfor Drøbak fryser.
Straks nord for Drøbak mellem Kaholmen og Haaøen var der
tidligere ogsaa vinteroplagssted for skibe, der hørte hjemme i
Kristiania. Man foretrak at lade skibene ligge her fremfor i
Kristiania, da de i saa fald kunde komme tidligere i fart om vaaren.
De mest formaaende handelsfamilier i Drøbak i dette
aarhundrede har været familierne Ring og Parr. Familien Parr
stammer fra England. Familien Ring oprindelig fra Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
