- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
7

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKRIFTKR OM FINMARKEN Ofi DERES FORFATTERE. 25

Norge, saaledes at der var landfast forbindelse ostlig for Vardøhus
over Spitzbergen til Grønland. Denne opfatning var gammel.

De russiske sjofolk, som seiler til Norge og Spitzbergen, eller
pomorerne, kalder Spitzbergen fra gammel tid for Orumant, og
de anfører som bevis for, at de har gammel ret til Spitzbergen,
at de endog har et eget gammelt navn paa. øen. Men det
russiske navn Grurøant er efter G. Storm tydeligvis Grønland, der
antoges at strække sig til Spitzbergen efter ældre geografiske
begreber.

I en oldnorsk kortfattet jordbeskrivelse fra slutningen af
det 13de aarhundrede heder det saaledes:

Nordenfor Norge er Finmarken; derfra dreier landet sig mod
nordøst og saa mod øst, inden man kommer til Bjarmeland, som
er skatskyldigt under Gardarikes konge. Fra Bjarmeland gaar
lande til ubygderne mod nord, til grændserne af Grønland. Fra
Grønland ligger mod syd Helluland, dernæst Markland; derfra
er det ikke langt til Vinland, som nogle tror gaar ud fra Afrika.

Den havbugt, som man i middelalderen troede gik ind mellem
Norge og Grønland, kaldtes paa latin Sinus septentrionalis (den
nordlige bugt) og paa norsk Hafsbofn.

Man mente, som berørt, at alle polarlandene ligefra Grønland
til Norge var sammenhængende og omsluttede en kredsformet
bugt, som omgav polen, ligesom en kreds omgiver midtpunktet.
De ikke beboede og for det meste ubeboede lande mellem
Bjarmeland og Grønland betegnedes med det almindelige navn Ubygöir,
men en del af den vestlige kyst kaldtes Svalbaröi.

Om disse egne herskede der mange overtroiske forestillinger.
Her troede man, at der boede jetter og trold og ogsaa amazoner,
en tro, som beror paa en forveksling mellem Kvænland og
Kven-land eller mellem kvænernes land og kvindernes land. Af
overtroiske forestillinger kommer ogsaa benævnelsen Risaland og
Trölla-botnar, hvormed disse egne ofte betegnes.

Endnu paa det bekjendte kart af Jacobus Ziegler af 1532
angives Grønland som sammenhængende med Norge ostenfor
Vardøhus, saa at Ishavet omsluttes af land mod nord, øst og syd.
Efter denne opfatning kunde man ikke seile langs Asiens
nordkyst til Kina.

Ifra midten af det 1 tide aarhundrede begyndte englændere
og hollændere ivrig at søge vei til Kina nord om Norge, Rusland
og Asien, den saakaldte nordøstpassage. Nogle af disse
ekspeditioner var indom Norge Paa den første af disse i 1553 flk
Nordkap navnet Nordkap. Dette hav og denne kyst, som
nordmændene havde beseilet helt fra Ottars tid eller mindst i 600 til
700 aar, ansaaes da for nyopdagede. Det var skibet «Edvard
Bon-aventura» under Richard Chancellor, som passerede Nordkap i 1553.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free