Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKRIFTKR OM FINMARKEN
Ofi DERES FORFATTERE.
9
knap mil; foruden fæstningen ligger der henved tre hundrede
træhuse.
Under Wardhusia lyder, foruden de tilgrændsende finner,
Fin-marehia og hele det sjødistrikt, som kaldes Transolen, med et
særlig udmærket fiskeri. Befalingsmanden paa Wardhusia skifter
lov og ret for hele Finmarchia, som forresten ogsaa selv har
en sommer- og en vinterbefalingsmand.
Finmarchia. Finmarchia strækker sig fra Norvegia mod nord;
den kaldes almindelig Taakemarchia. Det er en eiendommelighed
ved Finmarchia, at denne landsdel ikke, i lighed med hvad der
andensteds finder sted, er delt i eiendomme og privatbesiddelser,
men ligger aabent for alle, for den, som forst tager laud. Men
landnaamsmanden erhverver sig ikke egentlig eiendomsret til
landet, kun ret til at bruge det og tilgodegjøre sig det. Finnerne,
som søger til det fiskerige hav, skifter let opholdssteder, eftersom
det begynder at skorte paa brændeved i nærheden; men naar
fiskeriet i sommermaanederne er slut, trækker de sig for vinteren
tilbage til indlandet. Men øbyggerne, som bor paa Heymeland
(hjemlandet) og andre øer, har faste bosteder, med kirker i Trom
(Tromsø), Sur o (Sørø), Maggero (Magerø) og andensteds. De finner,
som liar slaaet sig ned paa kysten, taler en ganske forskjellig
dialekt fra indlands-finnerne, saa at den ene part slet ikke
forstaar den anden uden tolk.
Der er ti sognekirker i Finmarchia: den første i Wardhusia;
den har to annekskirker (kapeller) under sig, én i Wadsoen (Vadsø)
og én i Kiberga (Kiberg); den anden sognekirke i Ommegang
(Omgang); den tredje i Scuttingbergh (Skjotningberg), den fjerde i Kielingh
(Kjelvik), med en annekskirke under sig i Hellenes (Heines), som
er et præstegjeld paa øen Maggeroe, fem tyske mil lang og noget
mindre bred. Den femte sognekirke i Thunes (Tuenes); den sjette
i Hellemsnes (Hjelmsø); den syvende paa øen Ingien (Ingø); den
ottende i Meifjord (Mefjord) paa Suroii (Sørø), som er en o 11 —12
mil fra Tromsunda, omtrent 8 tyske mil lang, men overmaade
smal; den niende sognekirke i Sorffru (Sørvær); den tiende i
Loppers (Loppen). Alle disse kirker hører til scritofinnerne; thi
hos fieldfinnerne, som bor inde i landet, og ligner finnerne eller
en del af dem, findes ingen templer.»
Italieueren Francesco Negri fra Ravenna var født i 1623 og
døde 1698. Han havde studeret geografi og blev præst i sin
fødeby. Da han gjerne vilde se sig om, drog han paa reiser til
fjerne lande; han var 1664 i Sverige, hvor han (efter Verelius)
alene og ukyndig i sproget skal have vandret til det yderste
Lappmarken. Senere kom han til Kjøbenhavn, reiste derfra til
Bergen, hvor han var i 1664 i oktober, og senere kom han ogsaa
til Finmarken. Han har skrevet en reisebeskrivelse, udgivet efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
