Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKRIFTKR OM FINMARKEN Ofi DERES FORFATTERE.
11
gjort, før der korn udmærket god vind fra østsydøst, som førte
hans skib og de andre skibe, som var med, 20 mil nordenfor
malstrømmen, uden at de behøvede at løse den anden knude.
Han fortæller da, at man maa holde sig otte til ti mil ude paa
det aabne hav for at undgaa malstrømmen. Da vinden begyndte
at blive nordlig, loste kapteinen deil anden knude, og de fik da
god vind til de nævnte nes, men da disse var passeret, saa fik
kompasset en misvisning paa 6 streger, hvilket bragte dem paa
den formodning, at der var en magnet i fjeldene, og hvis de
ikke havde havt en erfaren lods, saa vilde de helt have forvildet
sig o. s. v.
De la Martiniére har øiensynlig kjendt, hvad Peder Claussøn
i sin Norriges Bescrifuelses> fortæller om finnerne og deres evne
til at gjøre vind, og saa beretter han, at han selv har oplevet det.
Om finnerne i Varanger fortæller han:
I hvert hus er der en stor sort kat, som de holder høit i
ære, og som de taler med, som om den havde forstand. De gjør
intet, som de ikke fortæller den, og tror, at den hjælper dem i
det, de tager sig til. Hver aften gaar de ud af sin gamme for
at raadspørge den, og katten følger dem overalt, hvor de gaar,
saavel paa fiskeri som paa jagt. Skjønt dette dyr af ndseende
har formen af en frygtelig kat, saa har jeg troet og tror endnu,
at det er en husdjævel.
Johannes Scheff’erus, født i Strassburg 2den februar 1621, kaldtes
i 1647 som professor til Upsala. Han var en mangesidig og
flittig forsker. Af interesse for Finmarken er hans Lapponia,
1673, som er udarbeidet efter opdrag af M. G. de la Gardie.
Denne bog blev i sin tid modtaget med stort bifald i den lærde
verden og oversattes paa mange fremmede sprog.
Scheffers Lapponia er grundet paa haandskrifter af Rheen,
Tommis og maaske Graan. Paa rigskansler Magnus Gabriel de
la Gardies opfordring har disse nævnte tre forfattere skrevet
beretninger om finnerne, hvilke først er trykte i «Nyare bidrag til
kiinnedom om de svenska landsmaalen» i 1898, 1899 og 1901.
Samuel Rhetns arbeide heder «En kort Relation om
Lappar-nos Lefwarnee och Sedher, wijd-Skiepellsser, samptimånga Stycken
Grofwe wildfarellsser» og er skrevet i 1671.
Olaus Oraans arbeide heder: «Relation eller En Fulkomblig
Heskrifning om Lapparnes Vrsprung så wähl som om heela dheras
Lefwernes Förehållande». Den er skrevet i 1672, og det er ikke
sikkert, at det er benyttet af Scheffer.
Johannes Tommus har ca. 1671 skrevet «Berättelse om
Lap-marckerna och Deras Tillstånd».
Hans Hansen Lillienskiold, født 1650 vistnok i Bergen, blev
1673 vicelagmand og senere lagmand i Bergen. I 1676 blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
