- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
14

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14

FINMARKENS AMT.

til Trondhjem den 30te juli. Den 22de august reiste han med
en jægt paa 26 læster fra Trondhjem og kom til Vardøhus den
12te oktober 1768. Han brugte saaledes 86 dage paa reisen fra
Kristiania til Vardøhus.

Lørdagen 3dje juni 1769 var den dag, for hvis skyld pater
Heil havde foretaget den store reise. Skjønt himmelen den
foregaaende aften var helt overskj-et, saa fordelte dog skyerne sig
henimod morgenen, saaledes at man tydelig kunde se solen
omkring kl. 3, men da blev det igjen uklart. Senere blev det
gjentagne gange klart og overskyet. Noget efter kl. 9 skulde Venus
komme ind paa solskiven, og tre kikkerter rettedes mod solen, som
ofte skinnede frem mellem skyerne. Endelig blev den indre og
ydre berøring af Venus med solskiven iagttaget ved Guds
besynderlige naade». Skipperen lod fyre sine 9 kanoner, og som et
tegn paa glæde lod han heise rlag, hvilket eksempel ogsaa
kommandanten paa fæstningen fulgte. Neppe var planeten dukket
ind paa solskiven, før solen atter blev bedækket af skyer og ined
spænding, men næsten uden haab ventede man paa den tid, da
planeten atter skulde gaa ud af solen. Klokken 3 om morgenen
blev det en frisk sydost, og den drev skyerne bort fra solen, og
saavel den indre som ydre berøring af Venus blev godt
iagttaget.

Atter blev der skudt med kanoner, og Vardø indvaanere
glædede sig over, at iagttagelsen var lykkedes. De to astronomer
bad med indre begeistring sit Te deum og undte sig en smule hvile.

Venus brugte 6 timer 29 minuter 34.6 sekund for at
passere solskiven.

Pater Hells iagttagelser gav senere anledning til en vidtløftig
strid. Vandringen af planeten Venus forbi solskiven var, som
omtalt, den tid den eneste iagttagelse, ved hjælp af hvilken man
kunde beregne jordens afstand fra solen, og det er meget sjelden,
at Venus vandrer forbi solskiven. Det skede i 1761 og 1769,
og indtraf saa først i 1874 og 1882, og vil ikke indtræffe igjen
før i aarene 2004 og 2012.

Astronomerne var derfor utaalmodige efter at faa Hells
iagttagelser meddelte, men han mente, at da iagttagelserne var
anstillede efter den danske konges anmodning, saa burde de først
meddeles i et dansk tidsskrift. Der blev da udkastet den
mistanke, at pater Heil ventede, til han fik andres iagttagelser,
forat han kunde rette sine efter dem; ja, det blev endog sagt, at
han overhovedet ikke havde seet Venus gaa forbi solskiven.
Imidlertid blev hans iagttagelser offentliggjort i 10de bind af det
kjøbenhavnske selskab af «Lærdoms og Videnskabernes Elskere> for
aarene 1765—69 undertitel «Observation over Veneris Gang forbi
Solens Skive», oversat fra latin af Henrick Høvinghoff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free