Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(54
FINMARKENS AMT.
Grændserydning. Grændsen mellem Finmarken paa den ene
side og Rusland med Finland paa den anden side skal hvert
25de aar befares af kommissærer fra vedkommende lande for at
undersøge grændsemærkerne (grændserøserne) og sætte dem istand,
om det behøves.
Nedramlede røser bliver restaureret og «hjertestenen» samt
«udliggerne bragt paa ret plads.
I røsernes ødelæggelse er næsten altid finnerne skyld, idet
de benytter dem som forraadskamre under sine flytninger, og
derhos benytter de de tilhugne hjertestene som brynestene.
Hvor der er skog, skal der ryddes en «gade», sædvanligvis
af 8 ä 10 meters bredde i ret linje fra grændserøs til
grændse-røs. Efter dette sidste arbeide forer denne befaring
almindeligvis navn af grændserydning.
I 1896 skulde grændserydning finde sted. Tidligere var
den foretaget i 1871 og 1846. Da de oprindelige
grændse-traktater paa nogle punkter — særlig langs Tana og Pasvikelven
med de mange øer og holmer — ikke var fuldt udtømmende
affattet, foresloges fra russisk side, at kommissærerne skulde
paalægges paa stedet at granske ethvert saadant tvilsomt punkt og
at udtale sig om, hvorledes den oprindelige grænd setra ktat
rettelig bør forstaaes. Samtidig skulde der under kommissærernes
kontrol optages et kart i maalestokken 1 : 42000 over hele
grændsen og speeialkarter i maalestokken l : 8400 nærmest omkring
de vigtigste grændserøser, hvorhos selve grændseliujen — saavel
i marken som paa kartet — skulde saa omhyggelig markeres, at
tvil kan undgaaes.
Rigsgrændsen følger i den vestlige del af amtet i det store
taget vandskjellet mellem Nordishavet og den botniske bugt.
Men ved grændserøs no. 341, Bælddovadcta, forlades dette princip,
og grændsen følger et langt stykke Tanas store vasdrag, først
bielve, siden hovedvasdraget. Endnu længere mod øst skjærer
den vasdragene tvert over eller følger langs dem, indtil den
naar ned til Ishavets bred ved Jakobselvens munding.
De finske sogn, som støder op til Finmarken, er til
Kouto-keino: Enontekis og Enare, til Karasjok: Enare og Utsjok, til
Polmak: Utsjok og til Sydvaranger: Utsjok og Enare.
Ved freden i Fredrikshamn, den 17de september 1809, blev
Torne- og Muonielv grænsen mellem Sverige og Finland. Det
gamle Enontekis sogn deltes, saaledes at hvad der laa paa
østsiden af elven kom til Finland, medens Sverige beholdt den
vestlige del, det nuværende Karesuando. Ved denne
fredsslutning erhvervede Ruslaud det landstykke, der nu stikker ind
mellem Norge og Sverige lige til 4 mil op fra Lyngen.
Beskrivelse af grændsen. Ved Dædno-muotke eller grændserøs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
