Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(76
FINMARKENS AMT.
protest og intet bevis for aabenbar ret til landet og den forrige
besiddelse.
Klin militærekspeditioner afgjør sagen. Men Vardøhus kvæler
enhver saadan begyndelse, endog før den er sig sin tilværelse
bevidst. Vil det altid være saaledes? Men at det vil blive
følgerne af, at Vardøhus opgives, er ikke en tom formodning.
Erfaring har bevist det. I aaret 1793 inddrog man garnisonen,
fordi man fandt det for kostbart at underholde den, og Vardøhus
stod tomt, kun i 2 aar. Russerne kom straks, og garnisonen
maatte derop igjen. Taler ikke historien tydelig nok, naar den
beretter om, hvorledes Danmark mistede sin grændse ved det
hvide hav og Kandalaks og Kola? Og om hvorledes det nu taber
de 3 distrikter Neiden, Pasvik og Peisen, hvilket i virkeligheden
kun endnu bøger og danske karter regner til Norge, men hverken
indbyggernes opinion eller naboernes eller selve de politiske
forhold.
Havde russerne i det 14de aarhundrede havt tanker paa
alvorligere ting og ikke blot paa plyndring, havde anlagt et fort
i Finmarken eller Nordland, som de i 1324 anlagde Nøteborg
ved Ladoga (Orechowitz, Peckensaari), saa havde vel Norges
grændser aldrig igjen naaet til Nordkap. Men hvad russerne
forsømte, det gjorde endelig nordmændene selv. De byggede et
lidet kastel paa Aarø i Altenfjord og kaldte det Altenhus, og da
dette ikke beskyttede mere end den vestlige del, ikke
Østfinmar-ken, saa blev endelig Vardøhus anlagt og Altenhus igjen forladt.»
Disse Leopold von Buchs bemærkninger savner sikkerlig ikke
grund. Han feiler imidlertid, naar han tror, at Altenhns paa
Aarø er ældre end Vardøhus. Befæstningen paa Aarø blev
au-lagt 1611 til beskyttelse mod svenskerne, da de krævede skat i
Alten, medens Vardøhus er ialfald helt fra 1307.
Ved grændsetraktaten i 1826 mistede Norge Peisen, Boris
Gleb ved Pasvik, men beholdt Neiden og Pasvik eller det
nuværende Sydvaranger præstegjeld efter den grændse, som ovenfor
er angivet (pag. 58—60).
De vidtløftige forhandlinger og stridigheder om grændserne
er omtalte under afsnittet om Finmarkens historie.
Om amtets ældre inddeling kan oplyses:
Fra Vardøhus blev anlagt, ca. 1307, har der vistnok været
en befalingsmand paa fæstningen.
I den før nævnte bog af Stephanus af 1629 (se pag. 8)
heder det, at befalingsmanden (præfeetus) paa Vardøhus skifter
lov og ret (jus dicitj for hele Finmarken, som ogsaa selv har en
sommer- og en vinterbefalingsmand (præfectum æstivum et
hybernum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
