Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSEN. t /
Vardohus var et len, men lensherrerne boede ikke i lenet
for i Kristian IV.s tid.
I 1661 afløstes lensherrerne af amtmænd.
Ved reskript af 5te januar 1680 blev efter Sommerfelt
Finmarkens fogderier henlagt under Nordlands amt, hvilket ikke
varede længere end til næste aar derefter. Ved forordning af
5te september 1787 blev Senjen og Tromsø fogderier af
Nordlands amt lagt under Finmarkens amt fra 1789.
Finmarken har som statsdomæne fra ældre tider havt flere
særegne love, og vistnok tildels paa grund heraf udgjorde det til
1789 et eget overøvrighedsdistrikt. Amtmanden flk en
myndighed, der var større end i de sydligere amter, en myndighed,
som i enkelte dele endnu er amtmanden forbeholdt.
Ifølge forordning af 5te september l£87 § 1 blev, som
nævnt, Senjen og Tromsø fogderi, som før havde tilhørt
Nordlands amt, fra 1789 forenet med og henlagt under Finmarkens
amt, som det kaldtes. Motivet hertil angives i selve forordningen,
nemlig at nævnte fogderi kunde faa nyde godt af den Finmarken
tilstaaede handelsfrihed og saaledes blive lost fra de baand, som
ved de trondhjemske privilegier af 1732 hvilede paa handelen i
Nordland. Forandringen blev oprindelig foretaget af hensyn til
Senjen og Tromsø fogderi. Begge distrikter beholdt sine
forskjellige fundamenter for beskatningen og sin kommunekasse som
for, og har i virkeligheden altid udgjort to forskjellige amter, om
der kun var én amtmand. Nogen synderlig uleilighed for
Finmarken voldte ikke forandringen i de første aar, idet
amtmændene vedblev som før at bo i Finmarken indtil omkring 1811.
Fra 1814 boede den fælles amtmand i Tromsø, og efterat der her
blev en stiftsdirektion, maatte han bo der. Finmarken var
fremdeles kun ved amtmandens person knyttet til det folkerigere
distrikt, Senjen og Tromsø fogderi, med hvilket det intet andet
fællesskab havde end valget af storthingsmænd. Ejlers var
Finmarken som før et selvstændigt amt med sit eget
amtsformandskab. Ved den nyere handelslovgivning bortfaldt den grund,
som foranledigede Senjen og Tromsø fogderis henlæggelse under
Finmarkens amt.
Ved lov af 8de januar 1866 blev da den siden 1789
bestaaende amtsforbindelse med Senjen og Tromsø fogderi hævet
og af det før saakaldte «egentlige» Finmarken oprettet et eget
overøvrighedsdistrikt. I henhold til kgl. resi. af 26de mai 1866
foregik delingen fra 1ste oktober s. a. Ved kgl. resi. af 14de
december 1867 blev det bestemt, at Finmarkens amtmand skulde
bo i eller ved Hammerfest.
I det 17de aarhundrede var Finmarken delt i 2 fogderier,
Osttinmarkens og Vestfinmarkens. Ved kongelig resolution af Ilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
