Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(78
FINMARKENS AMT.
august 1688 sattes Nordkyn som grændse mellem Vest- og
Øst-finmarkens fogderier, medens Laksefjorden tidligere var regnet til
Østfinmarken (Speculum boreale).
O. H. Sommerfelt, amtmand fra 1787, siger, at mellem
Vest-og Østfinmarken skiller det store nes eller promontorium kaldet
Sværholt. Det er efter dette Lebesby herred, som før regnedes
til Østfinmarken, men i 1688 til Vestfinmarken, medens
Sommerfelt atter regner Lebesby til Østfinmarken, idet Sværholt er
grændsen.
1688 blev ved reskript af 3dje marts fogdernes forretninger
overdraget sorenskriverne (kfr. reskript af Ilte august 1688).
Senere blev der kun én foged. Lillienskiold skriver, at Vest
finmarken stod tilforn under en sær foged, men er nu «med
Øst- og Vestfinmarchens betiening incorporerit».
Hele Finmarken var kun ét fogderi og ét sorenskriveri, til
det ved kongelig resolution af 4de september 1815 bestemtes, at
Finmarkens fogderi skulde deles i to distrikter, Østfinmarken og
Vestfinmarken, og fogden i begge disse distrikter var tillige
sorenskriver.
Paus skriver, at i midten af det 18de aarhundrede var den
verdslige øvrighed en amtmand, en foged og en sorenskriver,
hvis domme indstævnedes for lagmanden, som tillige var lagmand
over Nordland. Øvrigheden reiste engang om aaret og holdt thing
langs landet, begyndte i Loppen og endte i Vadsø. Ellers deltes
Finmarken, som med Nordlandene hørte til Trondhjems bispestol,
1 to Provstier, nemlig: Østfinmarkens provsti og Vestfinmarkens
provsti. Denne deling skede i Paus’s farfaders tid; han var
provst baade over Øst- og Vestfinmarken, men udvirkede, at der
paa grund af de mange besværlige og farlige reiser, blev 2
provstier.
Paa Lillienskiolds tid var der i Vestfinmarken 6 præstegjeld
med 14 kirker, 8 thingsteders hovedvær med andre 56 mindre
underliggende og 13 finnebyer. Mandskabet var af nordmænd 290,
af finner 140. Adever oc Kauteken (Karasjok og Koutokeino) var
2 fjeldbyer, som stødte til.
Østfinmarken udgjorde mod sjøkanten halvandet præstegjeld
med 5 kirker, paa Vadsø, Kiberg, Vardø, Omgang og Makur med
3 præster. Der var 4 hovedvær med 19 andre underliggende
fiskesteder af mindre værd. Mandskabet var af nordmænd 197,
af finner 233 skattemænd.
Vadsø sognekald indbefattede, da Stockfleth blev udnævnt
til præst der i 1828, tre kirkesogn: Annekset Vardø i ost;
hovedsognet Vadsø i vest, paa begge sider af Varangerfjorden;
annekset Næsseby i vest for Vadsø, ligeledes paa begge sider af
Varangerfjorden. Som ene præst i provstiet havde han som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
