- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
82

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(82

FINMARKENS AMT.

fra den bagerste del af baaden ikke kunde se havfladen ved for
stavnen; herved var det besynderlige, at det saa ud, som om vi
var ifærd med at seile nedad over en fremhældende flade. Vi
styrede med yderste varsomhed frem udmed brændingerne, som
vi formedelst den knappe vind ikke var istand til at fjerne os
fra saa meget, som det egentlig var raadeligt. Nu mødte vi en
endnu mere mod vinden fremspringende lav odde, som vi ved
yderste anstrengelse med aarerne kom omkring, idet baaden næsten
var bleven kastet ind paa den skarpe spids. Saa meget fik jeg
se, at den bestod af næsten vertikale kvartsskikter, der som
knivs-egge skar sig ud i sjøen; faa favne fra den yderste spids gik en
gangagtig revne tvers over skikterne og adskilte en liden odde
fra den store og høie fjeldmasse, som dannede det egentlige
forbjerg. Herpaa kjendte en af baadsfolkene stedet; vi var nøiagtig
ved Nordkyn eller, som det her kaldes, Kinnarodden, det vil sige
den lille, ved tverrevnen næsten ganske fraskaarne spids, som
meget betegnende heder Afløsningen og er vor verdensdels yderste
fastlandspunkt.

Lidt indenfor Kinnarodden fandtes en trang, dybt indgaaende
kil, hvor det var muligt at lande. Rundt om reiste sig de uhyre
kvartsplader, som udgjør bergskikterne; deres hoveder skjultes i
taagen, medens deres fod stod nede i sjøen, som trængte ind
mellem dem gjennem transversale, gangagtige kanaler eller gjennem
endnu trangere longitudinale rum, der var fremkomne ved enkelte
skikters indstyrtning. Ofte hang høit oppe i disse, med lagene
parallele rum svære, i revnen indstyrtede blokke eller brudstykker
af det bortrevne bergskikt; disse svævende masser ængstede mig
ikke lidet, da jeg, for at undersøge bergarten, steg ind i en af
de dybeste kanaler, i hvis bund kanten af et afbrudt lag ståk
frem og gjorde det muligt at erholde fodfæste. Den heftige
sjøgang i havet forplantede sig herind kun i lange mellemrum;
det rolige, sorte vand i kanalen grebes da hver gang ligesom af
en usynlig kraft, en lang bølge slyngede sig ind til den inderste
vinkel, raslede i klapperstenene og var forsvunden, hvorpaa
stilheden efter en liden pause igjen afbrødes af en lignende
bevægelse.»

Den mod det aabne hav vendende strandbred mangler helt
skog. Lavtvoksne buske findes hist og her, eller der gjemmer
sig i krogene en eller anden birk eller rogn, mangen gang
krybende langs jorden eller klippevæggen, idet den søger beskyttelse
mod polarstormenes voldsomhed.

Paa disse skogbare strande er vegetationen ikke aldeles fattig
og ussel. Endog ved Nordkap i Hornviken kau man først vandre
over et høit græstæppe, broget udstyret med rødblomstrede geranier,
epilobier og melandrier, blaa forglemmigeier, ranunkler samt en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free