- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
90

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(90

FINMARKENS AMT.

de norden- og vestenfor liggende egne. Egentlig skulde den indre
del af Sydvaranger regnes til det indre Finmarken, men ved de
politiske grændser her ligger det meste af indlandet i Rusland og
Finland. Det indre Finmarken er det mest udpræget kontinentale
landskab inden det nordlige Norge. Dets inderste debe er
fjernede indtil 250 km. i ret linje fra vasdragenes munding, som
ligger i bunden af dybe fjorde langt fra det aabne hav; i østlig
til sydøstlig retning ligger udstrakte indlandsvidder, som eud
yderligere skjærper dets kontinentale karakter. Rummelige dalforer,
omgivne af høie væksterlige lier, mangler saa godt som ganske,
ligeledes savner man de høie alpetoppe. Stadige snefonner og
isbræer er der ikke. Landet er oftest en vidtstrakt, jevn og
monoton, svagt bølgeformet hoislette, dækket med glacialgrus,
som ofte hviler paa et underlag af ur. Nøgne klipper, ja større
stene er, naar nogle mindre strøg undtages, sjeldne og mangler
over store vidder; af og til kan man vandre en hel dag uden at
støde paa stene, om de end af og til rager frem i tjernene over
deres vandflade. Paa disse hoisletter ligger spredt en mængde
grunde indsjøer i alle størrelser, fra store vande og mindre
tjern indtil ganske smaa skaalformede og fladbundede vandpytter,
alle næsten stedse omgivne af grusede flade og jevne bredder,
der er neppe mærkbart hævede over vandspeilet. De smaa tjern
udtørres ikke sjelden ganske eller delvis henimod høsten. Elvene
er paa store strækninger af deres løb sagteflydende, ofte
udvidede til en kjæde af vande, adskilte ved ubetydelige stryk,
hvorved de i store længder bliver farbare med baad, ja selv seilbare.
Til siderne er de omgivne med bratte sandmoegge eller med
låve skraaninger, eller de ligger i bunden af en noget dybere
trang dalrende, hvis sider undertiden kan være bratte og fulde
af smaaberg og hammere, saaledes som paa enkelte strækninger
er tilfældet med Koutokeinoelven. Vegetationen er i det hele
fattig og monoton, paa høislettens flader udenfor vandenes og
elvenes bredder yderst fattig, i det væsentlige en gold
«hvidmose-mark», som i grunde fordybninger er bevoksede med meget
glissent staaende lavtvoksede birke. De ellers vidt udbredte li- og
alpeplanter er sjeldne, men af fanerogame vandplanter er der
mange arter vel repræsenterede, og de er hyppige og optræder
i masse.

Fjeldenes høider. De høieste toppe er i Finmarken fordelt
anderledes, end tilfældet pleier at være i Norge. Sædvanligvis er
det hos os saa, at fjeldenes høider tiltager indover fra kysten,
indtil de naar en største hoide ikke langt fra vandskjellet,
hvorpaa fjeldene atter aftager i høide paa den anden side af
vandskjellet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free