- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
95

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURT.IG BESKAFFENHED.

95

elveløb, og enkeltliggende blokke er hyppige, op til paa 3—4
m.3 store.

Den strækning, som ligger mellem Altenelven og Tana, er i
det hele uden fjelde med sne; der ligger nogle sneflekker paa
Vuorjegaissa, 1 017 m. o. h. Rastegaissa, som er det høieste
fjeld mellem Karasjok og Laksefjord, bliver først fri for sne i
august, og paa dens skraaninger bliver sneen liggende.
Rastegaissa ligger østlig for de høieste Gaisser og Leopold von Buch
mener, at der ikke er noget høiere fjeld mod øst, før man
kommer henimod Ural. I hele Finland, mener han, er der ingen
høide, som naar op over birkegrændsen og heller ikke mod det
hvide hav.

Her maa det imidlertid erindres, at de af nefelinsyenit
bestaaende fjelde paa Kolahalvøen øst for den store sjø Iuiandra
er høiere end Rastegaissa. De høieste fjelde her, Umptek og
Lujavr-Urt, naar efter W. Ramsay over 1 200 m. o. h.

Allerede Leopold von Buch gjør opmerksom paa, at elvenes
løb er mod nord, medens det høie land falder af i modsat
retning mod syd.

Besynderligt er det, at Altenelven gaar midt igjennem det
høieste land, men det er ikke destomindre sikkert, at den gjør
det, og her, hvor den skal frem, er der en række af fosser, og
løbet er trangt. Ovenfor og nedenfor er elven farbar med elvebaad.
Fra Matse af gaar elven i stadige fosser; dalen, igjennem hvilken
elven løber, bliver smalere, og fjeldene staar som lodrette
klipper over elven. Endelig bliver elveleiet til en kløft, og i de
snevringer, hvori elven styrter sig i vandfaldet ved SavCCo
nordenfor Alten, har endnu ingen fulgt elven.

Vanskelig har ogsaa Tana havt ved at arbeide sig igjennem
det høie land. Denne kommer med nordlig retning mod Gaisserne,
og dens nærmeste vei til havet er mod Laksefjorden, men her
ligger Gaisserne i veien, hvorfor den først bøier mere østlig og
saa endog mod østsydøst, hvor den kommer ind under
Rastegaissa, og saa følger her Tanas største stryk, Storfossen, der
vistnok ikke paa nogen maade kan sammenlignes med de fosser,
Altenelveu danner, men som dog er et bevis for, at denne paa
lange strækninger farbare elv endnu ikke har formaaet helt at
uddybe sit leie der, hvor den skal gjennem det høie land.

Altenelvens og Tanas fald er ellers i det hele ringe.

Koutokeino kirke lige ved Altenelv ligger i en høide af
264 m. o. h., og herfra til Altenelvens udløb i Altenfjorden
er der 110 km. i ret linje, saa at elvens fald paa denne
lange strækning er ikke stort og mest koncentreret i de nævnte
Savccofald. Karasjok kirkeby ligger ved Karasjokka, bielv til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free