- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
100

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(100

FINMARKENS AMT.

De høieste toppe paa Seiland naar op til omkring 1075 m.
og over det vide høifjela ligger der svære is- og snemarker, og
herfra gaar forskjellige bræer ned mod de korte dalfører, saaledes
gaar der nogle bræer ned mod Gyfjorcldalen.

Den midtre og høie del af Seiland bestaar af gabbro .(evkrit
eller anorthitgabbro). Denne gabbro naar paa mange steder ned
til havet, saaledes i Store Bækkarfjord og i Store Kufjord. Forøvrigt
bestaar Seiland af gneis med granat, glimmerskifer,
hornblende-skifer og forskjellige gneiser og kvartsitiske skifere.

Det er en storslagen, men uhyggelig imponerende natur
omkring Seiland og Stjernø. Sten og ur, hvor man vender øiet hen.
Hoie, sønderrevne fjelde, steile, ufarbare skrænter, faa
landingssteder, sjøhaardt farvand.

Sørøen, som i 1385 kaldes Siöröy, ved 1500 Swderöy og
ca. 1580 Seierø, er 817.6 km.2 stor. Den er rundt omkring
krandset af korte fjorde, der paa øens sydøstlige side er korte,
fjordlignende bugter, medens øens nordside har forholdsvis større
fjorde, som Sandøfjord, Dønnesfjord, Bølefjord, Aafjord og paa
vestsiden Breivikbotn. De fleste af disse fjorde er sækkefjorde eller
botnfjorde, der afsluttes med hesteskoformede fjeldvægge.

Nogle af de halvøer, som gaar mod nord ud mellem fjordene,
er tildels vilde, saaledes Staalet, mellem Dønnesfjord og
Sandnes-fjord, steile styrtninger mod havet.

Paa Sørøen er der flere eid, saaledes:

Sandfjordeidet forer fra gaarden Sandvik ved Breivikbotn
over til bunden af Sandfjord, med største høide omkring 125 m.

Nordfjordeidet fører fra bunden af Nordfjord — en sidefjord
til Dønnesfjord — over til gaarden Kobberdal ved Sandøfjord.
Eidets største høide er omkring 125 m.

Langstrandseidet (eller Lottreeidet’J fører fra gaarden Lottre ved
Langstrandsfjord over til Baatsfjord i Sandøfjord, med største
høide omkring 125 m., længden er 3 km.

Værstrømeidet fører fra den nordøstre side af
Langstrands-fjordens bund over til Værstrømmen i Sandøfjord, med største høide
omkring 157 m., længden ca. 3 km.

Akkerfjordeidet (eller Akkersanden) fører fra Akkerfjordens bund
ved øens østre side over til Akkersanden ved øens vestre side.
Dette eid har en længde af 1.5 km. og en høide af kun 3 m.

Gamvikeidet fører fra handelsstedet ved Mefjord ved øens
nordøstlige hjørne over til Gamvik. Eidets største høide er
omtrent 157 m., længden er 5 km.

Kjøtvikeidet fører fra handelsstedet Kjøtvik over til Gamvik
— lidt nordenfor Gamvikeidet. Storste høide er omkring 175 m.,
længden er 5 km.

Den sydøstlige del af Sørøen fra Hasvik til Langstrandfjord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free