- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
103

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

t

NATURLIG BESKAFFENHED. 103

hvid mose. Det er som en ny jord, der er dukket op af
syndfloden. Her vaagner naturen aldrig, og ikke ugjerne forlader man
disse ødemarker.»

Nordlig paa Magerøen ligger Nordkap. Denne bekjendte næring
skildres saaledes af Keilhau:

«Horn,viken, en liden bugt indenfor Hornet paa den østlige
side af Nordkap, er det bedste eller saagodtsom det eneste
landingssted ved dette famøse forbjerg; men bugten er saa let
ind-skaaret mellem steile fjeldmasser, at heller ikke den i haardt
veir, og især ved østlig vind, tillader nogen landing.

Hornviken var ingenlunde saa vild og ufrugtbar, som man
kunde være tilboielig til at tænke sig en saadan plads. Næst
fjærestenenes bord var den omgivet af høie, frodige strandplanter;
ovenfor fulgte en for dette sted virkelig overraskende rig
vegetation af græs og blomstrende urter samt nogle låve vidjer.
Bugtens steile sider bestaar af grusblandet jord og fjeldras, som
næsten uafbrudt er bedækket med grønt.

Den eneste, møisommelige opgang, jeg fandt, var i og ved
en bæk, der løb frem under en i et skar øverst oppe liggende
snefonn, og som derpaa rislede ned mellem fjeldraset og paa et
par steder faldt ud over den blottede klippe, samt endelig
forsvandt under de nedstyrtede stene og grusdynger, førend den
naaede bugten.

Naar man har naaet den nysnævnte snefonn, er man snart
ude af Hornvikens kjedel og kommer op paa platformen. Efter
faa skridt befinder man sig nu paa den største høide, som er en
fuldkommen flade, jevn, haard og tør, saa at man gaar derpaa
ganske som paa et feiet gulv. Den dannes af næsten vertikale
glimmerskifer-skikter, der er afskaarne i en fuldkommen lige høide,
og hvis udgaaende egge dels er afslebne af tidens virkninger,
dels udjevnede med fint, i rifterne mellem dem fast pakket grus.

Endogsaa paa denne tørre og af stormene, sne- og regn
-driverne piskede grund voksede nogle fjeldplanter. Barometeret
angav platformens største høide til 976 fod (306 m.) o. h., og
fladens yderste rand, hvorfra forbjerget i et sæt styrter sig i
i sjøen, er ikke 10 fod lavere. Fjeldvæggen er her tildels
udoverhængende ; staaende paa randen saa jeg, at den gik noget frem
omtrent paa midten af hoiden; men fra dette bryst faldt øiet lige
ned i havet, hvis brændinger imod bjergfoden hørtes dumpt i
dybet, men ikke kunde sees, da de laa maaske endog indenfor
det punkt, hvorpaa jeg stod. Under den fremspringende del af
fjeldvæggen svævede sjøfuglene frem og tilbage, og den linje,
hvorefter jeg saa ned paa dem, stod lodret paa de horizontale
kredse, som de syntes at beskrive i deres flugt.

Ellers skal man paa Nordkap søge forgjæves efter noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free