- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
109

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

f

NATURT.IG BESKAFFENHED. 109

strand følger sjøfinnernes låve stuer efter hinanden i hurtig
rækkefølge.

Omkring Lakselv kapel i Kistrand er der vakkert; der er
et bredt dalføre, frodig birkeskog med enkelte furutræer,
vidtstrakte marker og gode huse.

Spierta njargga med Laksefjordens omgivelser:

Halvøen mellem Porsangerfjord og Laksefjord ender med det
bekjendte fuglebjerg Svær holtklubben.

Sydøstlig for Porsangerfjordens bund har Halggovarre en
høide af 1037 meter, men saa aftager høiderne udover halvøen:
Caskelvarre 796 m., Galbmeraigvarre 637 m., Gavdekoaivve 439 m.,
Sinkelvikfjeld 569 m., Tømmer vik fjeld 409 m.

Den ytre del af Laksefjorden er gold og øde. Steder som
Viken, Ersvaag og det nærliggende Erentina, paa Laksefjordens
østside nær Eidsfjord, er usle afkroge af verden: ensomt, kun en
fl -to familier paa hvert sted, uveisomt tillands, ofte ligesaa
ufremkommeligt tilsjøs, elendige upanelede gammer med jordgulv til
beboelsesrum.

Den indre del af Laksefjorden i Lebesby er om sommeren
vakker; der er enge og birkeskog i lierne og i bunden af dalene.
Birken gaar her op til 220 meter over havet.

CorgaS njargga og Tana/jordens omgivelser:

Corgas njargga er egentlig kun navnet paa den nordlige del
af halvøen mellem Laksefjorden og Tanafjorden, hvilken nordlige
del næsten er afskaaret fra den øvrige halvø ved de fra øst og
vest indgaaende sidefjorde Hopsfjorden og Eidsfjorden. Denne
nordlige del, der ender med Europas nordligste punkt paa
fastlandet, Nordkyn, hænger kun ved det ca. 600 meter brede Hopseid
sammen med den øvrige del af fastlandet. Halvøen er i det
hele temmelig sterkt gjennemskaaret af fjorde.

Halvøen naar sin største høide i den sydlige del i Kundetind
630 m., vest for Vestertana, og saa er der aftagende høider
mod nord.

Inderst i Tanafjorden munder Tana, som næst Glommen er
Norges største elv. Fjorden fortsætter i Tanadalen, som har
gode beiter og en fiskerig elv.

Ved mundingen har elven dannet et lavt og fladt delta, og
den er her grund og bred med sandøer. Forskjellen mellem
flod og fjære er stor, og ved Tanas munding kan man ved
faldende sjø komme paa grund, og bunden er saa blød, at der
ikke kan vades, saa man maa vente, til vandet stiger.

Ved indløbet til Tanafjorden staar paa østsiden Tanahornet,
som har været et af finnernes offersteder; høiden af den
fjeld-knude, hvortil det hører, er 268 m.

«Dybere inde i fjorden bliver fjeldene meget høiere og antager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free