Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURT.IG BESKAFFENHED. 113
Kysten er vild og ry; fjeldene er meget sønderskaarne, og
flere af dem naar en høide af 300 m.
Fra den vestlige del omtaler Keilhau den landstrækning,
som kan sees fra Gorrenjunes eller Korgaasen, paa grændsen
mellem Sydvaranger, Næsseby og Polmak, 400 m. høi.
«Det indre land, som udbreder sig mod sj’den i
uoverskuelige vidder, er overalt lavere. For at erholde et begreb om
landformen, kan man tænke sig samme under billedet af en med
låve, men brede, tæt til hinanden græudsende vorter besat flade,
hvis almindelige heldning er umærkelig for øiet. En generel
skraaning finder dog sted imod Laplands indre hav Enaresjoen.
De nærmeste af landvorterne eller de flade kupler, hvilke ogsaa
i høide kom Gorrenjunes nærmest, var ligesom dette fjeld selv,
nøgne og graa. Birkeregionen havde her udseende af et net, hvis
masker kuplerne dannede. Fjernere mod syd var det tynde
dække, som skogen udbredte over landskabet, kun afbrudt af
større og mindre myrer og vande, hvoraf en stor mængde er
omspredt saavel i platformens svagt indsænkede fordybninger
som paa selve kuppelfladerne. I en saadan, henved en mil bred
fordybning, der udvidede sig mod sydøst, fremblinkede som en
perlerad fire til fem sjoer efter hinanden, hvilke udgjør
begyndelsen til Neidens vasdrag. Egnen har den mest paafaldende
lighed med Fæmundsjøens omgivelser paa den sydøstlige side,
overskuede fra Sølen ind over rigsgrændsen til den trakt, hvor
Vestre Dalelven udspringer af Särnasjøerne, kun at grantræet her
indtager birkens plads og gjør maleriet endnu traurigere.
Længere øst kan store strækninger oversees fra det
kuppelformede, græsklædte fjeld Reiso-guorra (røs no. 353). Det skiller sig
fra alle omliggende fjelde ved sine ualmindelig jevne og
svagt-heldende skraaninger, men toppen er dog den høieste paa
mange miles afstand. Her sees mod nord hele den lange
række af høifjelde, der omslutter de fra Varangerfjord i
Sydvaranger præstegjeld indskjærende fjordarme, og hvis karakteristisk
formede konturer kun tildels viser sig paa de andre høider;
mod øst kan øiet i et halvt snes miles udstrækning følge de
afrundede høiderygge, der begrændser Pasvikelvens brede dalføre,
og i syd og vest, hvor den store finske fjeldslette igjen aabner
sig, finder oiet et behageligt hvilepunkt i den store og vakre
Enare Trask med sine mangfoldige, skogklædte tunger og
holmer.
Finmarkens indland er en vid fjeldmark i det hele vel med en
høide paa omkring 500 m.; kun i den del, som ligger nærmest
fjordbundene, er der enkelte høie fjelde; men vandskjellet ved
rigsgræudsen er i regelen ikke meget over 500 m. Oftest ligger
det 400 til 500 m. o. h.
8 — Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
