Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(114
FINMARKENS AMT.
Raisduoddarhaldde, 1294 m. liøit, i Nordreisen (røs no. 304)
danner afslutningen af Tromsø amts høifjeld, og landet langs
rigsgrændsen gaar over i lyngheder og vidtstrakte myrer, der
øst for Urddevarre afloses af umaadelige sandmoer, med enkelte
bølgeformede forhoininger.
Fra Raisduoddarhaldde af antager saaledes landskabet en
anden karakter, idet fjeldene gaar over til lavere, afrundede
aas-partier, der efterhaanden næsten ganske taber sig i de vide
myrstrækninger, som begynder ved sammenstodet mellem Tromsø og
Finmarkens amter (røs no. 309) og siden med afbrydelser af
mindre høider strækker sig mange mile langs grændselinjen. Dennes
retning er nu sydøstlig henimod Urddevarre, efterat den fra
Haldde af har gjort en 3 ä 4 mil lang bue østover.
Det er vanskelige og ensformede myrtrakter, man befarer
langs grændsen.
De uhyre vidder synes aldrig at ville tage ende, en
eiendommelig, graagrøn farve af renmosen beklæder det terræn, der
stikker op over den morke myrflade, og faa forkrøblede
dverg-birke findes hist og her.
Fjeldsletter med en mager og ensformet vegetation udgjør
hovedmassen af det indre af Finmarken. Landet er et
forholdsvis lavt plateau, fra hvilket de større fjelde rager op, medeus
elve og bække strømmer i bredere eller smalere fordybninger.
Ovenfor trægrændsen her udbreder der sig triste sletter og
bakker af graagron farve, hvor dvergbirken kryber tæt efter marken,
og et mindre antal som oftest tørre, risformede vækster henter sin
næring fra den tørre jord. Kun ved bække og vandansamlinger
fremtræder et livligere grønt, og lavtvoksne vidjebuske indfinder
sig. Den ode taushed afbrydes af nogle fjeldfugles klagende
toner, og renen henter her sin hovedsagelige næring af tørre
lavarter, som bedækker marken.
I dette udstrakte indland er to større og dybere dale,
Altendalen i Vestfinmarken og Tanadalen i Østfinmarken, med Altenelven
og Tana; den første kommer fra Koutokeino, Tana fra
Karasjok. Mellem disse vasdrag ligger store fjeldsletter med
mangfoldige myrer, tjern og fjeldvande, saa man maa gjøre
betydelige omveie, naar man færdes der om sommeren; men om
vinteren er disse fjeldvande og myrer tilfrosne og dækkede med
sne, og man kan da færdes næsten overalt. Man følger gjerne
dalførerne, saa unødige stigninger undgaaes. Mange steder er
der birkeskog.
Paa den store finmarkske bøislette omkring indsjøen
Sjuosj-javrre er en vid og jevn horizont, som naar man reiser over de
store ørkener eller paa havet; kun nogle svagt bølgeformede linjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
