Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURT.IG BESKAFFENHED. 119
angfjorden, men om sommeren kommer de i regelen ikke ud af
selve Jøkelfjorden. Foran bræen, dog ikke umiddelbart foran,
har der dannet sig en moræne, der som en halvø stikker op af
fjorden. Paa et af de i fjorden svømmende isstykker er
iagttaget et stykke gabbro, saaledes at en transport af stene ved
svømmende is fra bræer endnu finder sted i de norske fjorde,
endskjønt de smaa kvantiteter, hvorom her kan blive tale, er
uden betydning sammenlignet med de transporter af sten, som
er foregaaet paa denne maade i svunden tid. Det blev berettet,
at denne bræ om vinteren slog sprækker i isen, derved at
is-stykkerne faldt ned fra den. Idet disse isstykker falder direkte
i havet, hænder det, at de i faldet slaar ihjel de havdyr, som
befinder sig ved bræens fod; man har saaledes eksempler paa,
at torsk og sild og sei, som i stimer har søgt under bræen, er
blevet slaaet ihjel af de nedfaldende isstj’kker.
Naar isen løsner af den ovre bræ, falder den under
tordenbrag ud over fjeldvæggen til den nedre is, hvor den knuses til
støv, der hvirvler op som røgen af en kanon. Ved storre skred kan
den opfylde luften i den indre del af fjorden, saa dagslyset formørkes.
Den, der da maatte befinde sig i baad nær bræen, er viet
den sikre dod, idet isstøvet i utrolig kort tid kan fylde baaden,
hvor den murer folkenes ben fast og drager dem med i dybet,
naar baaden synker; det hele kan ske paa faa sekunder, førend
man naar til at gribe aarerne til flugt. Vinteren 1901—1902
hændte en ulykke af denne art. Den forulykkede hørte larmen
fra øvre bræ, slåp det garn, han holdt paa at trække, men blev
borte, før han kunde gribe aarerne.
Larmen kan høres til Burfjord, som fra Alta stikker langt
mod syd.
Der er fare for baadene paa Spildern, naar de ikke trækkes
paa land. Beboerne af Spilderns nordøstside iler ned til baadene
for at trække dem paa land, naar de hører larmen af bræen.
Efter meddelelser fra Cort Buck fra 1896 har
Jøkelfjord-bræen aftaget betydelig i de sidste aar. En ældre mand, som
havde boet 40 aar nær ved bræen, sagde, at den nu langtifra
var saa lang og bred som før. Han havde seet, at forskjellige
steder paa fjeldet, som for laa under isen, nu var bare.
Selve Jøkelfjordbræen ligger i Tromsø amt, men grændsen
mod Finmarken begynder der, hvor jokelen begynder at skraane
ned mod fjorden.
I Isdalen i den indre del af Bergsfjorden, som kaldes
Langfjorden, kommer lsdalsbræen ned til en høide af 88 m. o. h.
Isdalen er omgivet af gabbrofjelde, og der er i samme nogle
terasser i en høide af 39 m. Der er intet vand i dalen, som
er en sækkedal. Udover væggen kommer der mægtige ismasser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
