Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(124
FINMARKENS AMT.
temperaturen lav, hvad enten det skyldes høiden over havet eller
den nordlige beliggenhed, hindrer dette selvfølgelig væsentlig
snemassens tøing om sommeren, og en længe overliggende eller
stadig snefonn dannes saa meget lettere.
Den maade, hvorpaa sneen falder i de nordlige lande, i smaa
tilrundede korn uden større ujevnheder, befordrer dannelsen af
fonner. Disse korn glider let over hverandre og er let
bevægelige, saa at man i polaregnene skal kunne helde sneen ud af et
glas som en vædske. Naar denne letbevægelige sne faar tid til
at sætte sig og fæstne, kan man, selv om der ikke er skare,
færdes baade med hest og slæde uden at synke synderlig i. Har
et saadant snedække lagt sig tidlig om vinteren, og er det blevet
fast, danner det som en glidebane for den senere faldne sne,
vinden feier den væk og den samles der, hvor der er ly. Derfor
er snelagets dybde særdeles forskjellig og ujevn i de egne, hvor
vinteren er vindig.
Den faste sne i formerne har en stor evne til at modstaa
sommervarmen. Af disse grunde ser man undertiden i ringe
høide over havfladen meget almindelig snefonner langt udover
sommeren i Finmarken.
Deslige steder, hvor sneen har ligget længe, er ofte
voksesteder for hele kolonier af alpeplanter.
I det indre Finmarken og Østflnmarken er overfladen ikke
i den grad ujevn og formerne saa forrevne, at de i særlig grad
begunstiger dannelsen af snefonner.
Det høie gneis- og gabbroland i Vestfinmarken med sine
botner og dybe dale og vel og med stor nedbør i høiderne har
derfor talrigere lavtliggende snefonner end de øvrige dele af
Finmarken.
Fra Karasjok og Koutokeino heder det, at man tiltrods for
den høie breddegrad ikke finder hverken evig sne eller is.
At fjeldene ikke naar en betydelig høide over havet, er vist
nok en væsentlig grund hertil, men sikkerligen ogsaa den høie
temperatur om sommeren i disse indlandsdistrikter.
Om vinteren fakler der svære snemasser; sneens dybde kan
naa op til flere meter; men intetsteds paatræffes sne i
sommertiden.
Sædvanligvis angives snegrændsen i Finmarken til 900 m.,
vistnok efter Keilhaus maaling af isranden paa Seilandsbræen,
der ligger omtrent i denne høide. Men der er høie fjelde længer
inde i landet som Vuorjegaissa, 1017 m., og Rastegaissa, 1 059 in.,
som er uden jøkler, og hvor kun enkelte sneflekker kanske ligger
over det hele aar. Leojiold von Buch, som reiste i Koutokeino i
september, omtaler, at der mellem Altenelv og Tana ikke kan
sees nogen høide, som naar op i den evige sne, det skulde da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
