Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURT.IG BESKAFFENHED. 27
Der ligger vistnok evig is omtrent overalt i Koutokeino paa
de noget høiere liggende steder, og hvor skogen er tynd,
meddeler amtsagronomen.
Ved nedsætningen af telegrafstolper i Porsangerfjorden fandtes
tæle i jorden hele aaret rundt, og det samme var tilfælde i
Næsseby.
Dr. H. Reusch omtaler myrstrækninger i vest for Nyborg i
Næsseby med eiendommelige tuer indtil 3—4 m. hoie. Fra denne
størrelse er der overgange indtil ganske smaa tuer. 0.5 m. under
deres overflade er der evig tæle. I den fugtige myr omkring dem
er der ingen is. De opragende hauge er torre og bestaar af
for-raadnet mose, der er en meget slet varmeleder. Øverst er den
sorte mosejord ufuldkomment dækket med lav og kerkling. Den
er her gjerne furet af grunde revner. Paa haugenes sider ned
mod myren er der en rigeligere plantevekst med birkeris,
blaa-bærlyng og multeplanter. Myren er mosemyr tildels med
vandpytter. Stargræs og myruld vokser paa den.
Ogsaa i andre myrstrækninger ved den indre del af
Varanger-fjorden er der stadig is, saaledes i en myr ved Hammernes, nær
Bergeby.
I en tue 0.5 m. høi vest for Karasjok fandt dr. Reusch frossen
sort opsmuldret træ og mose og en del ren is, der antoges at
holde sig hele aaret.
Paa Karasjok kirkegaard er jordsmonet sand, og her tør
grunden op om sommeren. Sandet og gruset, hvor man til en dybde
af 8 m. har vasket guid ved elven Sargijok, er heller ikke frossen
i august. Isen holder sig i tuer paa myrer, idet den smuldrende
mose er en daarlig varmeleder.
Paa Karasjok kirkegaard er det besværligt at kaste op gravene
om vinteren, og om høsten graver man derfor en stor grav, hvori
ligene sættes ned om vinteren. De bliver snart stivfrosne, og
naar man om vaaren kaster fællesgraven til, kan det hænde, at
ligene er frosne. Indtil ti aar efter har man fundet gamle lig
frosne og ufortærede.
Geologi.
Det faste fjeld. Finmarkens geologi er ikke ordentlig
udredet. Arealet er stort, over 48 000 km.2; kun en del af amtet
er nøiagtig kartlagt, færdselsveiene er besværlige, og
undersøgelserne kostbare; over store strækninger i det indre er det faste
fjeld bedækket af aur og mose, og selve fjeldbygningen er, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
