Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
1.-141
Isbevægelsen i Karasjok har i det store seet gaaet i nordlig
retning, og stenene i morænegrnset har kun været transporteret
kort, da deres bergart svarer til undergrundens.
Over den høide, til hvilken havet tidligere har naaet, ligger
der i almindelighed aur eller grus fra istiden over fjeldet, hvor
dette ikke er steilt. Dette dække af aur er i det hele taget
ikke mægtigt, som for berørt, men det er jevnt og
sammenhængende. Over de flade fjeldhøider kan man vandre milelangt
uden at faa se fast fjeld. Stenene er i regelen ikke helt tril
-rundede, men kun kantstødte; bergarterne i auren er ofte stedets
egne bergarter, kun med enkelte langveis førte stene indiblandt.
I morænegrus paa Store Baipas’ øvre flade ligger, foruden
stene af stedets egen bergart, ogsaa stene af gneis-granit, gneis,
dioritiske og amfibolitiske bergarter.
Morænegruset mellem Karasjok og Skoganvarre er mere
stor-stenet end almindelig er tilfælde.
Foruden det glaciale grus, der vel delvis ialfald er at
opfatte som grundmoræne, er der flere steder iagttaget endemoræner.
Fra Kaafjorden omtaler Keilhau tre af sand, grus og stene
bestaaende transversale banker, fuldkomne sidestykker til en af
ham omtalt banke paa Andorgø; den ytterste og høieste, der efter
sin form kaldes Øskarneset, springer frem ved fjordmundingen; de
to andre er paa liver side gjenstaaende stykker af en indre, nu
omtrent paa midten gjennembrudt barre.
Morænen ved Saltviken hører rimeligvis sammen med morænen
Øskarnes paa den anden side af fjorden. Længer inde i Kaafjord
er en endemoræne, gjennem hvilken et snævert løb fører ind til
Kaafjordens indre del, som danner et bækken.
Ved Hammerfest ligger et lidet vand, som kaldes Storevatn,
ti m. o. h. Foran dette ligger en moræne, som har en jevn
overflade. Elven gaar gjennem morænen, der er saa lav, at den
har ligget under havet. Der strækker sig en strandlinje langs
vandet i høide med morænens øverste flade.
Paa flere steder i Karasjok forekommer saakaldte aaser eller
grusrygge, som antages dannede af istidens elve, maaske under
isen. Disse grusrygge eller aaser er tildels guldførende.
Botner, botnfjord, fjorddale, fjorde og eid. Botnerne kaldes de
korte smaadale, der afsluttes som et amfltheater ved en halvt
cylinderformet fjeldvæg, og som er fremkommet ved smaa bræers
erosion. De kan ogsaa sammenlignes med formen af en hestesko
Botnernes form er i det hele og store overalt den samme;
men de kan være mere eller mindre typiske eller regelmæssige.
De er i Finmarken særlig talrige omkring Jøkelfjordbræen.
Bliver botnen lang, faar den formen af en dal, og kan da
kaldes en sækkedal, da den standser som en sækkegade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
