Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(142
FINMARKENS AMT.
I botnernes og sækkedalenes bund ligger der ofte indsjøer.
Er botnen fyldt af en isbræ, kan indsjøen ikke sees, men i de
tomme botner viser ofte en moræne foran indsjøen, at den har
været leiet for en bræ.
Botnerne, som i det sydlige Norge ligger i høie niveauer,
træffer man i Finmarken lavere, saa at der endog er fjorde, der
kan benævnes botnfjorde.
I Finmarken er der overgange fra botner til sækkedale og
fjorddale med indsjøer samt til fjorde, der afsluttes som botner,
saaledes at det viser sig, at alle disse forskjellige former for
erosion hænger sammen.
.Særdeles vel udviklede sækkedale og botner er der i
gneis-og gabbrolandet i Vestfinmarken. Som rene typer paa botnfjorde
kan nævnes de, som ligger paa nordsiden af Stjernøen, særlig
Lille Kjærring/jord. Paa nordsiden af denne ø, hvis nordlige del
falder inden kartbladet Sørøen, er der fem fjorde, der alle ender
som sækkedale, og som er adskilte ved steile halvøer, der opad
ender i smale rygge.
Den ryg, der ligger paa vestsiden af Lille Kjærringfjord,
mellem denne og Smalfjorden, kaldes Smalfjordfjeld og naar
nordligst en høide af 605 m.; saa strækker den sig i sydlig retning
som en smal ryg, der paa sine steder ikke synes at naa mange
meters bredde og derfor snarere kan kaldes en eg end en ryg.
Eggen stiger i høide mod svd til 886 m., og længere
sydlig vender den helt rundt, fremdeles som en eg, saa at den
helt omslutter fjorden som et amfitheater. Eggen naar sin
største høide, 949 m., i Kjærring fjeld, sydøstlig for
Kjærring-fjordens bund, og snart vender eggen her ret mod nord og
fortsætter langs hele fjorden udover som en eg, i det hele aftagende i
høide, indtil op for Kjærringfjordneset, hvor ryggen ender i en høide
af 577 ni. Foran mundingen af fjorden ligger nogle skjær,
Kjærringfj ordskj ærene. Denne fjord kan ansees som en type paa en
botnfjord. Den er ikke forskjellig fra en sædvanlig botn uden
deri, at den ligger saa lavt, at den bliver fyldt af havet, medens
botner i det sydlige Norge først træffes i meget betydelige høider
i de øverste tinder.
Paa gneis- og gabbrolandet i Vestfinmarken kan deslige botner
findes i alle høider, og det i hundredevis, naar man regner alle
de smaa med, og det kan siges at være det mest fremtrædende
træk ved landets form i denne del af Finmarken. Er nu
væggen mellem 2 botner forsvundet, saa fremkommer der eid, og
disse tjener som færdselsveie over øer og halvøer
De fjorde, der endnu har botnernes runde form, kunde
benævnes botnfjorde, og hvis længden er meget større end deres
bredde, kunde de benævnes sækkefjorde. At deslige sækkefjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
