Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDERNE OG VEIR LIGET.
177
i nordvest for Kaafjord. Huset har observationstaarn,
arbeidsværelse, kjøkken og et koldt forværelse for instrumenter.
Den anden top ligger 3.6 km. yderligere mod nordvest og
henved en mils vei i sydvest for Talvik, 965 m. o. h. Huset
her har et observationstaarn, et eneste værelse samt
instrument-kjælder.
Murene har en tykkelse af mindst 75 cm., og hustagene,
bestaaende af flere lag bord og næver med jord og grus øverst
oppe, er bardunerede med tyk staaltraad eller kobbertraad.
Indvendig er væggene panelede paa almindelig vis, dernæst klædte
med pap og endelig tapetserede.
Opstigningen til begge toppe sker lettest fra Kaafjord, men
er ogsaa fra denne kant tildels tung og besværlig. Særlig er
bakken op til den høieste top bråt og lang. Det var derfor
forbundet med adskilligt besvær at faa ekspeditionens instrumenter
og proviant bragt did op.
Undersøgelserne over jordmagnetismen blev foretaget paa de
to observatorier paa Haldde, saaledes at selv de mindste og
hurtigste forandringer i de magnetiske kræfter blev fotografisk
optegnet, og senere har de kunnet sammenlignes med
forandringer i magnetismen paa andre steder af jorden. Man
iagttog paa visse dage og til bestemte tider af døgnet en lang
række smaa forandringer af faa sekunders varighed i
magnetnaalen retning, og disse forandringer viser sig at være
samtidige i Bossekop og Potsdam.
Saadan lighed og samtidighed i de smaa forandringer af de
magnetiske kræfter paa to saa fjernt fra hverandre beliggende
steder er hidtil ikke iagttaget.
De meget smaa variationer i jordmagnetismen letter
forstaaelsen af aarsagen til de store magnetiske forstyrrelser eller
de saakaldte magnetiske uveir, hvorunder magnetnaalen er meget
urolig.
Iagttagelserne synes at vise, at de magnetiske forstyrrelser,
store og smaa, maa tilskrives visse mægtige elektriske strømme,
som gaar parallelt med jordens overflade i atmosfærens høieste
lag. I de polare egne, hvor strommene synes at have sit
udspring, kan de optræde vel begrændsede og koncentrerede.
Strømmene synes her at bevæge sig i luftlag i en midlere høide af
ca. 100 km. over jordens overflade. Den samlede strømstyrke
kan under sterke magnetiske forstyrrelser overstige 400 000
amperes. Man vilde behøve en kobberkabel af ca. en halv
kvadratmeters tversnit for at lede en saa sterk strøm, om ledningen
ikke skulde gaa varm.
Omkring midnat efter Greenwich tid havde i almindelighed
strømmene i de undersøgte aar 1899—1900 og 1882—83 sin
12 — Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
