Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92
FINMARKENS AMT.
som de en aften iagttager voldsomt og vildt flammende nordlys,
vil de nødig drage ud tilhavs paa fiske den næste dag.
Dst er meget muligt at dette beror paa en gammel erfaring
og har en fornuftig naturhistorisk grund.
Finnerne tror, at de ved at drille nordlyset, som i deres
sprog heder guovsahas, kan faa det til at blive vred, saa at det
giver sig til at hoppe livligt op og ned. Drillefornmlareii
gjengives her efter S. Tromholt med oversættelse:
Guovsahas viekka, viekka Nordlys lober, lober
lippaha, lippaha; rapfodet rapfodet;
vætsjer-oaivve, liammer-hoved,
navar-gaddsa-juølgek naver-skrue-fodder
ruona liælmek, grønne kanter,
lippaha, lippaha; rapfodet, rapfodet;
buoidde, bittasj njalmest, fed bid i munden,
gakkobittasj giedhast kagebid i haanden
viekka lippaha! lober rapfodet!
Veil’ Og villd. Golfstrømmen naar, saaledes som senere
omtalt, ogsaa op til Finmarkens kyst og over sin indflydelse;
der bliver da et kystklima og et indlandsklima. Klimatabellerne
viser bedst dette, og de giver ogsaa de bedste midler til
sammenligning mellem Finmarkens klima og de sydligere landsdeles.
Imidlertid er disse tabeller lidet skikket til at give et
totalindtryk af veirliget, dets omskiftelighed, vinterstormenes raseri
og aarstidernes forskjellighed.
Man er i Finmarken stærkt afhængig af natur og klima,
og en skildring af aarstiderne og veirliget, forskjellig fra den,
tallene kan give, turde derfor være paa sin plads.
Der er ikke saa særdeles koldt i Finmarken 0111 vinteren
ved havet, hvor de fleste folk bor. I Alten, som rigtignok har
et særlig gunstigt klima, er det i de tre vintermaaneder omtrent
saa koldt som paa Hamar. Hvad der gjør klimatet ubehageligt i
Finmarken, er den lange mørketid, den ofte kolde sommer, de
rasende storme og mange steder den hyppige taage. Ikke sjelden
horer man folk i Finmarken sige: vi har !• maaneders vinter og
ingen sommer.
Hurtige temperaturvekslinger er ikke sjeldne; den klare
himmel overdrages hurtig af regnsvangre skyer, eller en tæt,
undertiden næsten sortblaa taage indhyller alt i et uhyggeligt dæmpet
lys. Varme afløses ofte hurtig af koldt veir, og endog ved
midtsommertid er man ikke sikker for nattefrost og sne.
Sommeren paaskjonnes dobbelt af dem, som har gjennemlevet den
lange og mørke vinter, men sommeren er saa kort; den flyr saa
hastig; først med juli maaned begynder den; thi sneen i dalene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
