Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARSTIDERNE OG VEIRLIGET, 203
Naar den virkelige vaar for alvor holder indtog, klæder
birkene sig i lobet af nogle dage i friskt gront, og vakre smukke
fjeld-blomster springer hurtig ud. Overgangen er saa pludselig her.
Allerede naar det lider ud i den første halvdel af oktober,
er døgnets middeltemperatur under 0° i de indre egne af Finmarken.
I de ydre fjorddistrikter og sundene er veirliget som oftest
ubehageligt om høsten. Sneen kommer og gaar og kommer igjen;
der er et mørkt, goldt og trøstesløst høstdrag over landskaberne,
ingen grønne marker, ingen oplivende skog, kun triste ur- og
stenmasser; alt bliver som nyt, naar sneen kommer og lægger
sin rene kappe over alle stene, og de skarpe konturer faar blødere
form. Ren, frisk vinter er bedre end den triste høstblote med
mulm og morke. Denne golde kyststrækning med alle de
træløse øerne udenfor, bliver vakker, naar alt ligger der rent og hvidt
og blødt med et svagt rosenskjær fra solen, der svinder vemodig
for hver dag til den sidste halvdel af november, da den bliver
borte; men de klare vinterdage er ikke mange. Sommetider
eider neppe en klar dag i uger. Altid sne og storm og storm og
sne, kun sjelden en klar frostdag eller en lun mildveirsdag. 1
saadan storm er det lige uhyggeligt baade paa fjeld og sjo.
Høsten med sine storme og vekslende slud og regnskurer og
ligesaa den lange vaar med idelige tilbagefald til vinter virker
nedslaaende.
Det indre Finmarken har en streng vinter. Koutokeino og
Karasjok har vinteren i hele dens barskhed; kviksølvet fryser
ikke sjelden, og fiere uger i rad kan denne skarpe kulde holde
sig. Da-luften er stille og fugtigheden ringe, bliver kulden dog
mindre følelig end ved den stormfulde og fugtige havbred; havet
svækker ikke vinterkulden i disse indre egne. Hosten kommer
tidligere og vaaren sildigere, men der er høiere sommervarme
end den, der i almindelighed raader ved kysten.
Det er i Finmarkens indre, at man iagttager de laveste
temperaturer i landet: -.- 51.5° i Karasjok og ~ 4H.5° i Koutokeino;
ogsaa i Sydvaranger har man seet kviksølvet frj’se, medens den
laveste temperatur i fjordene ikke falder under -r- 30.5°, i Vardø
– 21.5°.
I det indre af Finmarken er der en kuldepol om vinteren,
med middeltemperaturer for december, januar og februar paa
15.5° C. i Karasjok, – 14.5° i Koutokeino og 11° i
Sydvaranger. Dog kan man sige, at disse temperaturer er
forholdsvis hoie, naar man sammenligner dem med temperaturen i den
sibiriske kuldepol paa samme bredde, hvor middeltemperaturen
for samme er 50° C.
Vinterens mørke er langvarigt. I ni uger sees ikke solens
straaler. Imidlertid er de almindelige forestillinger om mørket i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
