Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92 FINMARKENS AMT.
nogen grad overdrevne; thi da solen ved middagstid aldrig staar
synderlig dybt under horizonten, saa fremkommer en lysning, der
ialfald paa klarveirsdage er tilstrækkelig til, af man en tid kan
faa slukke lampen. Solens tilbagekomst imodesees med længsel
og utaalmodighed. Tegnene paa, at den skal hæve sig over
horizonten, vækker glæde; henimod slutningen af januar sees den
hoie lysning, som den endnu under horizonten danner ved dennes
rand. Snart luer fjeldtinderne i dens straaler, og endelig naar
den husene ved stranden og i dalene. Det er en festdag i hele
Finmarken, og kanonerne paa Vardøhus fæstning giver da salut.
Finmarken og det nordligste Norge overhovedet er ved
vintertid en af jordens stormfuldeste egne, og de ulykker, som
indtræffer, idet mange fiskerbaade med besætning og redskaber gaar
tilgrunde i voldsomme storme, er desværre ikke sjeldne.
Aarsagen til stormenes hyppighed og voldsomhed ligger for endel i
den mærkværdige fordeling af temperaturen. Middeltemperaturen
i januar ved de yderste Lo fotoer er 27 C. høiere end
gjennemsnittet for samme breddegrad rundt hele jorden, hvilket er virk
ilingen af Golfstrømmens varme vand. Men paa samme tid kan
der inde paa Finmarksvidden være en kulde, saa kviksølvet fryser.
Der er sagt, at det er,som om naturen her har lagt en
umaadelig dampkjedel side om side med en umaadelig kondensator, og
denne dampmaskine maa arbeide, og det gjør den med vældige,
uregelmæssige slag.
Den svære forskjel i temperatur maa frembringe storme.
Men at varsle disse storme frembyder de største vanskeligheder.
Barometeraflæsningerne paa den enkelte station giver meget
ufuldstændige resultater, og næsten halvparten af Finmarkens storme
optræder uden at varsles af noget udpræget barometerfald. De
faa observationer giver ikke noget overblik, og stormene indtræder
til sine tider saa hurtig, at de paa indsamling og bearbeidelse af
barometerobservationerne grundede stormvarsler ikke vil kunne
spredes i tide.
Denne voldsomt urolige vinter er eiendommelig overalt for
havet rundt Finmarken.
Pater Heil fortæller, at han engang i Vardø ikke kunde
aflæse thermometeret udenfor vinduet, fordi der var ingen, som turde
gaa ud af huset af frygt for at blive blæst ud paa sjøen, som
dog laa temmelig langt borte.
Fyrhuset og oljehuset paa Børnesaasen ved Skarsvaag blæste
ned i et frygteligt uveir mellem 27de og 2Kde december 1903 i
storm fra vest, som senere gik over til nordvest.
Lygtehuset stod paa en til begge sider skraanende fjeldvæg
ca. 17 m. o. h., cementeret fast paa en lav grundmasse af
graa-sten. Indvendig i huset var støbt et ca. 10 cm. tykt betongulv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
