- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
194

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 92

FINMARKENS AMT.

solen igjen begynder at stige, men mærkværdig nok aftager de
altid ved nattens begyndelse og er svagere om natten. Ved
dagens frembrud kommer de med den sædvanlige styrke.»

Omkring Nordkap og den øvrige del af Magerøen er vinden
vistnok voldsommere end paa andre steder i det nordlige Norge.
Mere end i/s af aaret er der heftig vind og surt, og om hosten,
hvis der er nogen aarstid, der kan benævnes med dette navn,
og om vinteren er der uafladelige storme, der raser saa voldsomt,
at den, der ikke har været i Finmarken paa denne aarstid,
vanskelig kan gjøre sig nogen forestilling om det. Ved vinterens
komme er snestormene ofte langvarige, mange dage, endog uger.
Forud for dem kommer tæt skodde i umaadelige masser ind fra
havet, ligesom tætte vægge. Den kommer med vestlig vind. Naar
det blæser østenvind, er veiret ofte vakkert og klart.

Keilhau skildrer Mehavn: Marken var paa de bedste
græs-pladse endnu, den 5te juni, ikkun brun, og rundt omkring laa
store snedynger; nogle smaa krøblinger af birkebusker begyndte
netop at udfolde sine knopper. Mig frydede vel synet af nogle
blomstrende alpevækster og en humles surren i det med gule
rakler bedækkede vidjekrat. Men i saadanne gjenstande skulde
vist ikke beboerne af disse steder finde megen opmuntring; i den
aarstid, der ellers fylder naturen og mennesket med livsglæde, ser
de ikkun snedyngerne, den brune mark og de graa stenurer,
hører de ingen kvidrende vaårfugl, men kun brokfuglens sørgelige
piben og ravnenes skrig ved fiskehjeldeme. Det er da vistnok
ikke at undres over, at de bliver nedslagne, og at det liv, som
de ser for sig, ikke indeholder megen opmuntring til
virksomhed; thi man anstrenger sig ikke uden et tilsvarende
opmunt-ringsmiddel.

Vinteren paa Omgang fiskevær er skildret saaledes: Med
sydlig vind er marken ofte saa bar for sne, at faarene kan
gaa ude; der indtræffer da klart veir uden streng kulde; den
strengeste kulde og det klareste veir følger med sydøstvind. Om
vinteren har man ved nytaar hort torden med nordvestlig vind.
Naar vinden er sydlig, kan veiret være klart og stille hele H
dage ad gangen; men med nordvest hænder det, at storm og
taage vedvarer tre til fire uger. Med sydvest regner det ofte om
vinteren. Heftigt snefok følger regelmæssig med vind fra vest,
nordvest, nord og nordøst, og da indtræffer det ikke sjelden, at
man i to, tre dage ikke kan komme ud af gammen.

Kysten fra Vardø sydefter til henimod Fiskerøen
udmærker sig fremfor andre strækninger af den norske kyst ved
de om sommeren herskende østlige vinde, der er saa stadige, at
man næsten kunde kalde dem passater. De varer til hosten, da
omløbende vind og ustadigt veirlig danner overgangen til en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free