- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
212

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 92

FINMARKENS AMT.

strækkelig til at fjerne snedækket for i slutningen af maaneden
eller lidt hen i juni.

Sneløsningen og trækfuglenes ankomst. I Finmarken er
den tid af aaret, da sne dækker landet, meget længere end den
tid, da landet er bart, og det endog ved selve havet. Jo længer
man kommer ind i landet og op i landet, desto længere ligger sneen.

I Loppen og Oksfjord pleier som regel sneen i dalene og langs
fjorden gaa bort i slutningen af mai eller midten af juni, men
der er hyppige undtagelser.

I 1891 smeltede sneen ikke fuldstændig bort hele sommeren.
I mai, juni og juli faldt der nysne helt ned til stranden, og i
samtlige sommermaaneder maatte man gaa paa ski for at naa ind i
landet. Kun et par vande ved fjorden var sne- og isfri. Fjordene
er aldrig islagt.

I 1892 var 14de juni den sidste dag, da der faldt sne paa
forsommeren, og den 27de juli havde nysneen klædt de øverste
fjeldtoppe. Senere sneede det jevnlig tilfjelds udover hele august,
og i den sidste del af denne maaned saa meget, at arbeidet med
kartlægningen ved Langfjorden maatte opgives.

Mange fjeldvande blev ikke isfri denne sommer.

I de høie fjelde i Alten herreds nordvestlige og vestlige del
kommer sneen tidlig om høsten og gaar først sent bort ud paa
sommeren, ligesom den vistnok i klofter og mindre dalsænkninger
hyppig ligger over fra aar til andet; egentlige bræer
forekommer ikke.

I 1893 var der den 18de juni ved telegrafstuen ved Stuevatn
(Skoaddojavrre) i Alten, 571 m. o. h., kun bart i flekker indtil
600 m. o. h. Ovenfor laa sneen overalt. Over alle elve var
svære snefonner, som passeredes med best og kløv.

Paa Stuevatn fiskedes paa isen indtil de første dage af juli,
ved hvilken tid sneen hurtig forsvandt ved sydlig vind.

I Alten herreds ostre del ligger sneen ogsaa længe hvert aar;
men evig sne er der ikke. Der pleier falde sne i september, men
den bliver som regel ikke liggende før i oktober. Den gaar bort
i juni eller i somme aar de förste dage af juli.

I fjeldene falder 1.5—2 m. sne; om vinteren er der ikke
tale om at komme frem uden paa ski eller med ren.

I dalene pleier sneen at gaa bort i begyndelsen af mai; i
1899 og 1900 først i slutningen af mai. Om høsten falder gjerne
sne sidst i september eller i oktober; men den bliver neppe
liggende for i shitningen af sidstnævnte maaned.

I Talvik herred kan sneen undertiden ligge lige ned i fjæren
til langt ud i juni maaned, i andre aar gaar den bort i
slutningen af mai.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free