Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92
FINMARKENS AMT.
kysten, gaar fra Søndmør og nordover til Senjen, fortsætter i nordlig
retning til Spitzbergens vestkyst, og vestenfor denne eg ligger
Atlanterhavets store dybder, men østenfor i Østhavet er der grundere.
Imellem Norge og Bjørnøen gaar der mod øst en forsænkning
paa 250 favnes dybde, med blod mudderbund og paa dette dyb
skraaner bunden opover mod grundere flader baade i øst, nord
og syd. Østover er der 150—100 favne dybt nordenom
Mur-mankysten, nordlig ligger den grunde op til 15 favne dybe
Spitzbergen-Bjøriiøbanke og sydlig den mellem 100 og 150 favne
dybe landbakke, som i en bredde af 2—t mil omgiver
Finmarkens kyst.
Disse skraaninger i havet er ikke regelmæssige. Ved Bjørnøen
ligger 200-favne-dybet nær Bjornoplateauet, og der dannes en
slags skarp eg, hvor bunden fra 70—90 favne pludselig gaar ned
til ca. 250 favne. Bjornø-Spitzbergenplateauet er vel begrændset
som en egen banke, og bunden her er snart sten, snart sand,
snart mudder. Grundest er der mellem de to øer Bjørnøen og
Spitzbergen; her viser det engelske kart dybder paa 15, 20, 25,
40 favne. Kundt Bjørnøen især sønden- og østenom denne findes
jevn bund med ca. 70 favne.
Havet nærmest Finmarkskysten tiltager i dybde til ca. 150
favne; skraaningen kaldes landbakken: bredden er forskjellig.
Bunden er paa landbakken mest stenet og ujevn, længere ud
eider blødere, noget sandblandet mudder. Havbunden udenfor land
bakken gaar i regelen langsomt og jevnt nedad mod det store
200-favnedyb langt ude mellem Bjørnøen og Finmarken, men
enkelte steder er der grundere strækninger, saaledes ca. 8 mil
øst af Vardø den saakaldte Østbanke med optil 60 favnes dybde,
og en omkring 100 favne dyb banke er der nordenom Nordkap,
hvor bunden ogsaa er haardere end ellers.
Nærmest land er der enkelte steder ganske grunde
strækninger, skaller, især i Finmarkens vestligste del. Skaller er Tubaaen
udfor Sørøens nordspids, Gjæsbaaen i Loppehavet vestenom Søroen.
Her er desuden storre fladere strækninger, saaledes rundt Sørøen,
Loppen, Silden etc. sandbund paa ca. 20—30—40 favnes dybde.
Søger man op paa sjokarterne de største dybder nær
Finmarkens kyster, saa findes ikke disse ude i det aabne hav, men i
sunde og fjorde.
Der er kun faa steder, hvor der nær ved kysterne er dybder
paa over 200 favne; disse steder er Sørøsundet, Altenfjorden og
Var anger fjor den (Kart over den norske kyst fra Tromsø til grændsen
mod Rusland).
Midt i Sørøsundet mellem Sørøen og Stjernøsundet er dybden
266 favne, saa aftager den ind gjennem sundet, men hölder sig
med dybder paa over 200 favne; endnu vestlig for Kveitegrunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
