- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
221

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OC. FJORDENE.

2 47

Hvor kysten har flere nes, forstaar fiskerne at benytte sig
af de hyppige «atkipestrømme eller bagevjer.

Strømsætningen ved kysten fra Nordkap til Tanahorn er i
almindelighed nordøstlig og østlig ved stigende, sydvestlig og
vestlig ved faldende vande; men denne regel modificeres af
sted-forholdene.

Under udpræget vestligt veir gaar strømmen stadig øst, og
særlig stærk i vaartiden langs Nordkynhalvøen og rundt selve
Nordkyn, hvor der er svær og farlig strømskavl. Norden- og
nordvestvinden kan sætte en svær sjø indover Laksefjorden.
Strømmene i fjorden følger tidevandet ind og ud som i de andre fjorde
og har ved de mest fremspringende nes og i trange sund stor
magt.

Længer ud mod havet er derimod strømsætningen østlig med
stigende og vestlig med faldende vand. Flodstrømmen er dog
altid den stærkeste.

Som en følge af den betydelige vandmase, Tana fører ud i
havet, løber der i Tanafjorden næsten stedse en stærk udgaaende
strøm, i særdeleshed mellem udløbet af elven og Molvikskjær.

Udenfor Sletnes i Tanen og det østenfor liggende Omgang
gaar, paa grund af strømmen og det grunde vand, meget ofte
svær sjø. For at være sikker for grundbraadt og bræksjøer af de
paa denne strækning værende boer holder man i haardt veir 1/i
til Vs mil fra land.

Strømmen sætter i Tanen ind under vestlandet i Makjelfjord
og Mehavnfjord og ud under ostlandet ved stigende vand, og den
modsatte vei ved faldende.

Længer fra land skifter ikke strømmen, naar høi- og
lavvande indtræffer, men 1 ä 2 timer senere (efter afstanden fra
land). Ved Tørboerne i Tanen kan strømmen gaa med 3 å 4
miles fart.

Strømmen løber i Hops/jord paa enkelte steder meget stærk,
men uregelmæssig.

Mellem Tanahorn og landets østligste kyst ved Vardø er
strømsætningen østlig ved stigende og vestlig ved faldende vand.

Stroget fra Vardø og sydefter til den russiske grændse, især
mellem Vardø og mundingen af Varangerfjord, er strømhaardt.
Hovedretningen af strømmen er østlig, dog vender den med flod
og ebbe; iøvrigt er den sandsynligvis afhængig saavel af de paa
den vestlige side af Nordkap herskende vinde, som af den store
og egentlige havstrøm, der lober mod nordøst langs hele den
norske kyst.

I selve Varangerfjorden og ved de tilgrændsende russiske
kyster løber ogsaa en stærk strøm, men uregelmæssig. Den
mærkes mest ved den krappe og svære sjø, som havet her stedse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free