- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
222

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 92

FINMARKENS AMT.

fører med sig, og som ofte reiser sig uden vind, rimeligvis af de
udenfor værende svære storme, der sætter taagen ind mod kysten.

Forskjellen mellem ebbe og flod foraarsager i Sydvaranger
stærke strømme ved Nordre Leirvaag i Kjøfjorden, ved
Steinskjær-nes i Korsfjorden og ved Strømsbugten i Langfjorden; paa
sidstnævnte sted gaar strømmen som en rivende elv, som man ikke
kan forcere med noget fartøi, hvorfor passagen her maa rette
sig efter strømtiden. Paa de andre steder kan man, omend med
møie, ro strømmen op.

Som følge af vandet fra Pasvikelven gaar strømmen i
Bøk-fjorden næsten altid ud og skjærer langs Renøens sydside
østefter. Med indfaldende vand beholder den her fremdeles sin
retning, hvorimod den skifter paa modsatte side af reden
mellem Ropelv og Hælen, hvor den da gaar vestefter.

Dersom der ikke er frisk bris, bliver det umuligt for ethvert
fartøi paa den aarstid, elven har nogen størrelse, at forsøge paa
at beseile Bøkfjorden, da der er masser af dødvand.

Kækved og fro fort af strømmen. Paa Norges kyster
driver ind rækved og store frø og dele af planter, som hører
hjemme i varmere lande, og en del af befolkningen bliver paa
denne maade forsynet med ved. En del af det tømmer, som
driver op, er rester fra de skibe, som er forliste, men der er en
del naturprodukter, som havet skyller op, og som er kommet fra
sit hjemland uden at være fort paa skibe, som er forliste.

Stockfleth skriver i sin dagbog, at kyststrækningen i
Kjøllefjord og en del af Tanen sogn, indtil hen i Vardø sogn, vikle
noget nær være ubeboelig paa grund af dens saa godt som totale
mangel paa træer og ved, dersom naturen ikke paa anden maade
var kommen til hjælp derved, at aarvist bringer Golfstrømmen
drivtømmer og rækved flydende ind til disse kyster, hvilken
benyttes dels til ved og dels til bygningstømmer. Disse stokke er
undertiden temmelig tykke og er glatte, uden grene og kvister,
og uden rødder. Gjennemtrukne af sjøvandet sprager de i ilden,
naar de brænder.

Golfstrømmens eller Atlanterhavsstrømmens tilstedeværelse vises
ved drivved og de planterester, som er kastet ud langt syd og
gjenfindes langs Norges nordlige kyst flydende; sydamerikanske
store frø findes af og til langs kysten, drivtømmer af sydlige
træer bevoksede med sydatlantiske organismer driver i land helt
oppe ved Nordkap. Tommerstokke af pitch pine overgroet med
tusendcr af 10—15 cm. store langhalse («fugleunger», lepets
anatifera) forekommer.

Helt fra Søndmøre og til Magerøen og Varangerfjorden
skyller der op drivtømmer. Saaledes forekommer amerikanske træ-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free