Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
stammer ved Altenfjord i Vestfinmarken. Ved Hammerfest har
man fundet et stort stykke mahogny, som var meget
vastruk-kent og fuldt af hormuslingens huller; dette er utvilsomt kom
met fra Vestindien med Golfstrømmen. Schäbeler omtaler i Die
Pflanzenwelt Norwegens , 1873, flere saadanne fund.
Steder, hvor drivtommer skyller op, er der mangesteder,
saaledes ved Altenfjordens munding og paa Sørøens vestside, paa
Magerøens østre side og i fjordene ost for Nordkyn. Ikke enhver
strand er formet slig, at drivgods kastes paa land der. Bedst
skikkede synes langgrunde strande, især hvor sandstrækninger
afbryder en klippefuld kyst. Paa flere steder i Finmarken kan
den hvide sand til sine tider være belagt som en kai af rækved,
helst efter vinterstormene, naar vinden staar ret mod land.
Hyppig forekommer store former af frø fra de varmere
lande; hyppig findes ogsaa lavastykker; kanske mest
iøinefal-dende er tømmer og ved af rødagtige bartræer, der ved kysten
kaldes rødgran ».
Det af havet opkastede tommer og ved har været nærmere
undersøgt af C. Lindman.
Af drivveden eller drivtømmeret er der maaske ved kysten
fem gange saa meget rodgran som andenslags drivved.
Det er det amerikanske lærketræ (larix americanaj, som giver
det hos os forekommende drivtømmer, som kaldes rødgran.
Dette træ hører hjemme i den østlige del af Nordamerika
fra Hudsonbugten sydover til Pennsylvanien og New Jersey; dot
er almindelig i de stater, som naar op til St. Lawrence-floden,
men danner kun skog nordenfor denne, saaledes i Kanada,
Labrador, Ny Braunsvig, New Foundland og Ny Skotland.
Træet naar op til 80— 100 fods hoide i Labrador og New
Foundland.
Efter aarringerne hos rækveden af rodgranen har denne hort
hjemme i et nordligere klima. Den er sandsynligvis kommen fra
det sydlige Labrador, Kanada, New Foundland og de nordligste
forenede stater.
Hvidgran er mindre hyppig end rødgranen, men forekommer
som rækved.
Blandt denne rækved gj enk j endes let den i Norge voksende
almindelige gran (picea excelsa), og al den ved kysten opdrivende
hvide barved benævnes hvidgran.
Rækved af almindelige gran (picea excelsa) forekommer
hyppig; desuden maaske en amerikansk hvidgran (picea alba).
Af furner er der fundet et par arter blandt drivtømmeret,
saaledes Weymouth-furuen, der vokser fra Kanada og New
Foundland ned til Georgien.
Desuden er funden den ved Atlanterhavets kyster voksende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
