Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92
FINMARKENS AMT.
kanariske furu (pinus ranariensis), der horer hjemme paa Teneriffa
og nogle andre af de kanariske øer og danner vidtstrakte skoge
fra havstranden til 6000 fods høide over havet. Der træffes
paa Norges kyster ogsaa rester af andre træer, som har sit hjem
paa de kanariske øer. Deres forekomst blandt de planter.
Golfstrømmen fører med sig, kan forklares ved den saakaldte
ekva-torialstrøm, der fører ind i de have, hvor Golfstrømmen begynder,
omkring de vestindiske øer og især i den mexikanske bugt.
Almindelig furu (pinus silvestris) horer ogsaa til de træer,
som er fundne blandt drivveden.
Løvtræer af fremmed oprindelse træffes kun i ringe mængde;
dette har vistnok sin grund deri, at den rækved, som samles af
lovtræer i disse egne, brændes som ved om vinteren. Forst
brændes nemlig den del af rækveden, som er mest graa og
istykkerslaaet af bølgerne.
Dernæst kan lovtræveden kun undtagelsesvis taale en lang
sjøreise uden at blive saa vastrukken, at den synker. De
beretninger, man har om, at hele huse er opfort af mahogny»,
stammer vistnok fra de kolossale firkantede bjælker af det træ, hvoraf
cigarkasser gjøres (cedrela), som er drevet iland fra forliste fartøier.
Af lovtræer er fundne blandt drivveden asp, pil og flere.
Den udenlandske rækved bestaar da først af det amerikanske
lærketræ flarix americana), dernæst er der i drivveden
Weymouth-furuen (pinus ströbus), samt maaske en amerikansk hvidgran
Cpicea alba).
Andre af havets strømme til Finmarkens kyster forte
planterester er sjøl/onner (entaäa seandens). Det er bønnerne af en
slyngplante (af familien mimoseæ); de horer til de hyppigste fund, man
har gjort og gjør paa Norges kyster. De er fundne spredt i det
sydlige Norge og i Bohuslæn, men fra Søndmøre af træffes de
hyppig helt op til Sydvaranger; saadanne bonner er ogsaa fundet
paa Spitzbergen og Novaja Semlja og paa de britiske øer.
Disse almindelig kjendte bonner har tilligemed nogle andre bonner
paa den norske kyst faaet mange navne som sjobonner,
sjø-nødder, tangbønner, valnødder, golfsnodder samt løsningsstene ,
og «buskapsstene» paa grund af sin antagne lægende kraft for
mennesker og dyr.
De af havet opskyllede løsningsstene er bredt hjerteformige,
stundom mere runde, 4—6 cm. brede, 11/’a—21/s cm. tykke, samt
ensfarvet og glindsende sortbrune eller ogsaa noget rødagtige.
Disse løsningsstene, forløsningsstene (lausnarstein) er kjendt
baade i Norge og paa Island, hvor de ogsaa driver op; de har
sit navn deraf, at man tror, de hjælper kvinder til en let
forlosning, naar de drikker vand, hvori dette fro er kogt, eller naar
de anvendes paa andre maader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
