Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OC. FJORDENE. 2 47
I den vide munding mellem Søren og Rolfsøen er der gode
mærker: den runde Skibsholme og den lidt söndenfor samme
liggende flade og låve Revsholme, som (log ikke vil vise sig langt
paa sjøen. Rolfsøen med den straks nordenfor liggende Ingo og
i særdeleshed Hjelmsø har alle høie fjelde, som sees i betydelig
afstand. Den sidste o er meget steil mod havsiden, og naar den
sees nordost fra, vil Hjelmsøstauren, en hoi og smal fjeldspids
paa øens nordlige ende, tydelig skjelnes fra den øvrige del af
Hjelmsø.
Ved vestkysten af Magerøen ligger nogle mindre høie og
bratte øer, der fører navn af Stappene. Stappestauren, som er Store
Stappens vestlige del, har kjendelig skikkelse som Hjelmsøstauren.
Knivskjælodden, der er Magerøens og Europas nordligste pynt, er
lavt land; det østenfor liggende høiere og mod havet bråt
afgaa-ende Nordkap sees, førend man er kommen saa langt nordlig, at
det viser sig udenfor Knivskjælodden. Magerøen vil i
almindelighed let kunne kjendes som landsende, naar man ikke befinder
sig for langt mod nord.
En indseiling fra havet er der til den nordenfor Rolfsøen
liggende mindre ø Ingø, hvis havn paa øens nordside ved sin
beliggenhed ud mod havet er skikket til at optage de
arkangel-farere, der paa dette strøg nødsages til at soge havn. Denne
havn er forøvrigt noget aaben for nordvestlig vind, og det er
ogsaa vanskeligt at komme under seil med denne vind.
Anduvningsmærke er ogsaa her Fruholmen fyr. Indseilingen
til havnen sker mellem Fruholmen, paa hvilken fyret staar, og
Stabben, hvorefter man holder Seiskjær, som stedse bryder, og som
man kan gaa temmelig nær, 0111 bagbord.
Mellem Hjelmsø og Rolfsøen med Ingø er indseilingen fra
havet bred og fuldkommen ren. Man kan fra denne indseiling
finde ankerplads i Hamsund eller Rolfsøhavn.
Endelig er der ogsaa en indseiling fra havet nordenfor
Mager-øen, fra hvilken man kan soge den paa øen værende Gjæsvær havn,
eller ogsaa gaa videre imellem Maasø og Hjelmsø. I første
tilfælde seiler man udenom det ved Magerøens nordvestlige ende
liggende Langskjær og ind imellem Bogstappen og Ly sø. De
nordenfor Refsholmen og Bokø liggende blinde grunder undgaaes. Der
kan ankres nordøstlig for det lille ved Store Lyngo liggende skjær
paa (i—8 favne Vand, eller mindre fartøier ankrer i bugten ved
Gjæsvær paa 3—4 favne vand, sandbund.
Kommer man derimod vestenfra og vil søge havn i Gjæsvær,
seiles ind nordenfor skjæret Leikua, sort varde med hvidt belte,
mod Molvikholmen, som man holder en kabellængde om styrbord.
Paa Molvikboen er stage med kost. Vil man ankre i den
føromtalte nordlige havn ved Lyngøskjæret, styres fra Molvikholmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
