Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92 FINMARKENS AMT.
lige mod Sandholmen, indtil man nordenom Store Lvngø naar
den beskrevne ankerplads. Foretrækker man derimod at søge
havn i bugten ved Gjæsvær, da styrer man lige mod den inderste
paa bugten liggende lille runde holme, fra denne atter mod det
lille skjær ved Store Lyngøs nordostlige ende og dreier først af,
naar man har bugten fuldkommen aaben.
Vil man ved indseilingeii nordenom Mageroen gaa mellem
Hjelmsø og Maasø til Breisund eller Havøsund, da er Stukeboen
den første grund, som man maa vogte sig for. Den har 4 favne
vand.
Har man rum vind, da styrer man fra Stauren lige mod
Maasokalven, og man vil da gaa fri af de to mellem Magerøen
og Hjelmso liggende grunder Ytre Stappet/rund med 15 favne vand
og Indre Stappegrund med 1 1 favne. Er Stappegrunderne passerede,
er farvandet rent, og man kan søge ind til indenskjærsleden eller
søge havn i Havøsund.
Landkjendinger for kysten fra Nordkap til Tanahorn er først
Magerøen som landsende, der let vil kunne kjendes, naar man
ikke befinder sig for langt mod nord. Knivskjælodden, der er
denne øs nordligste pynt, fortoner sig, som nævnt, som et lavt
land, hvorover det østfor liggende hoie og mod havet bråt
af-gaaende Nordkap sees, forend man er kommen saa langt nordlig,
at det viser sig udenfor Knivskjælodden. Østenfor Magerøen
vil de brede mundinger af Porsangerfjord og Laksefjord give
gode landkjendinger, og ligeledes det mellem disse fjorde liggende
høie forbjerg Sværholtklubben, som, seet i afstand, synes adskilt
fra landet indenfor. Østenfor Laksefjord danner forbjerget
Nordkyn eller Kinnarodden et høit og meget kjendeligt punkt. Da
farvandet mellem Mageroen og Nordkyn er fuldkommen rent, kan
fartoier, som vil søge ind Magerosund eller er bestemte for
Pors-angerfjord, med tryghed anduve Mageroen eller Nordkyn.
Naar landet ved Sletnes østenfor Nordkyn ikke sees ret
nordenfra, fortoner det sig ganske lavt, idet de derværende fjelde
ikke hæver sig umiddelbart ved kysten, men i nogen afstand fra
samme. Ved Omgang, som ligger paa den vestlige side af
Tana-fjordens munding, er vel landet høiere, men det danner ikke
nogen bestemt fremspringende og derved kjendbar odde. Selve
Tanafjorden er heller ikke let at kjende; den er trangere end de
to førstnævnte fjorde, og skjønt fjeldene, som begrændser den,
er høiere, har de dog intet særegent eller paafaldende udseende.
Det ved fjordmundingens østside liggende Tanahorn giver kun
kjending nær under kysten; kommer man længere tilsjøs, viser
det sig ikke isoleret fra den dybere ind i landet værende høie
og jevne fjeldrække.
Østenfor Nordkap findes den förste indsejling fra havet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
