- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
245

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OC. FJORDENE.

2 47

Bifjorde til Tanafjorden inderst inde er Tarmfjord, og
Smalfjord.

Tarmfjorden er ca. 5 km. lang og 1 km. paa det bredeste;
den er omgivet af fjelde, der paa vestsiden gaar steilt op til en
høide af ca. 200 m. Østsiden er slakkere. Her ligger to
smaa-gaarde.

Smalfjorden er 9 km. lang. Indløbet er kun 0.4 km. bredt;
indenfor veksler bredden mellem 1.5 km. til 0.6 ä 0.7 km. Bunden,
der er temmelig grund, er ganske smal.

Fjorden er omgiven af fjelde, der er steilest paa østsiden.
Langs stranden er der endel bopladse, for en stor del bebygget
med gammer.

Til Smalfjord kommer en sidevei til hovedveien gjennem
Tanen, saa dampskibene om sommeren anløber Smalfjorden; om
vinteren fryser fjorden.

Ved Tanas munding kan der ikke lægges til ved landeveiens
endepunkt. Vagge paa fjordens østside anløbes til nogle tider
af dampskibe, men her ender ingen vei, og Vagge har ingen
egentlig havn.

Adkomsten til Vagge er noget vanskelig, idet løbet er trangt
gjennem en nogle hundrede meter bred rende mellem kysten og
Tanas store oporinger, der ofte skifter plads. Til veiledning for
seiladsen er anbragt lygt paa Stangenesodden.

Fra Teltneset (Lavvonjargga) stikker Leirpollen, der er
Tana-fjordens afslutning mod sydøst, ca. 6 km. ind. Langs stranden
er endel bebygning, tildels gammer. Pollen er inderst grund
med sand- og lerbanker.

Fra Marienlwnd i nærheden af Tanas munding og sydefter
er elven kun farbar med de der brugelige smaa og flade
elve-baade. Handelsstedet Guldholmen ligger paa en liden o ligeoverfor
kirken, og hertil kan mindre fartøier komme med indgaaende
strøm og hoit vande. I almindelighed ankrer man ellers ved
Stangenes, hvor havnen er god i alle indad fjorden faldende vinde,
men slet i sydlig vind. Denne vind sætter nemlig her svær
strømsjø ind fra Vestre Tanafjord, og om høsten gaar her ogsaa
dønning ind fra havet. Ved opsejlingen til havnen bor man holde
sig saameget som muligt under Stangenes-landet, da der i retningen
fra odden til elvelobet ligger banker, som ikke meget langt fra
Stangenes-landet kun har ganske faa fod vand.

Østsiden af Tanafjorden har endnu værre sjøgang end
vestsiden. Da kysterne næsten overalt er steile, er landing paa denne
strækning som oftest umulig, undtagen paa ganske faa pladse.

Paa strækningen er der kun faa bebyggede steder, som Store
Molvik, Troldfjord og Lille Molvik.

Paa østsiden gaar ind Troldfjorden, og her kan man til nød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free