- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
249

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OC. FJORDENE.

2 47

14 km. mod syd. Den er saa ved et lavt og kort eid skilt fra
Langfjordvatn, der gaar mod syd 6.5 km., fra dette vands sondre
ende forer kjorevei over til Svanviken ved Coalbmejavrre.

Paa vestsiden af Langfjorden, hvor Sandneselven falder ud,
har den opdynget store sandbanker.

Holmengraafjord gaar ostlig for Bøkfjord 5 km. mod
vest-sydvest.

Søndenfor denne gaar Jarfjord mod syd ind i Sydvaranger;
i dens indre del tager den retning mod vestsydvest. Jarfjordens
hele længde er 20 km. og bredden temmelig jevnt 1 til 2 km.
undtagen i den allerinderste del, hvor den er smalere.

Fjordene i Sydvaranger er lange og trange, gaar ind fra nord
til syd, har som regel steile bredder, uden at levne synderlig plads
til bebygning. Hyppig er der smaa sidefjorde eller bugter, og
især i bunden af fjordene lidt bebygning.

I flere af disse mindre sidebugter er der havn selv for
større fartoier.

I bunden af Bugøfjord, Neidenfjord og Munkfjord, Bøkfjord
og Jarfjord er der endel løvskog.

Kobliolmjjord kaldes en temmelig aaben fjord, som med 2 til
3 km. bredde gaar 4 km. mod sydvest ind i Sydvaranger herreds
østligste del.

Is paa fjorde. Kysten og hele den ytre del af fjordene er
aabne det hele aar, men mange steder fryser de indre dele af
fjordene som i det folgende omtalt.

Naar vindene er nordlige og nordvestlige, hænder det
undertiden, at man paa Magerøen kan se drivis i nogen afstand fra
land, men aldrig eller sjelden nærmer den sig land.

Det inderste af Bergsfjord, som kaldes Langfjord, fryser
enkelte aar, men isen er aldrig blevet liggende i længere tid.

Ligesaa fryser det inderste af Øksfjord, fra Havnes og
indover. Ved udfaldende vind driver isen altid bort.

I Altenfjorden fryser Rafsbotn næsten hver vinter omtrent
helt til Busseluft; ligesaa Bugten til Amtmandsneset.

Fjorden bliver sjelden islagt længe ad gangen, da landvinden
ofte flere gange om vinteren river isen op og fører den ud i fjorden.

Havnen ved Bossekop er altid isfri.

Fjordene paa Søroen fryser ikke; dog kan isen lægge sig i
de inderste bugter en maaneds tid.

Midtvinters fryser hele den indre del af Porsangerfjorden
omtrent helt til Kolvik paa vestsiden og til Børselv paa østsiden
eller omtrent en 3 mil udover fjorden.

De inderste fjordbunde fryser i Laksefjorden i Lebesby,
saaledes i Storfjorden, Ifjorden, Bækkarfjorden og Torskefjorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free