- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
267

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

267

240 m. o. h., og høiden ved Jotkaelvens munding er 98 m. o. h.,
saa faldet er 142 m.

Man kan ro fra mundingen af Altenelven til Savcco; men
her er det ikke muligt at trænge længere frem langs elven ; denne
er, som berørt, paa en strækning aldeles utilgjængelig; der er
uhyggelige styrtninger, under hvilke elven i en smal kloft trænger
sig frem, dannende stryk paa stryk, foss paa foss. Savccoguoikka
danner den øverste grændse for laksens opgang; de betydelige
fald kan den ikke overvinde; i sine forgjæves forsøg paa at
trænge op her samler den sig i store masser under de nederste
fald og gjør disse til rige fiskepladse.

Nedenfor Savecofossen er de prægtige fiskepladse Mustakoski
og Pulverinkoski.

Strækningen fra Savccoguoikka til elvens udløb i Altenfjord. Paa
denne strækning findes ingen indsjøer af nogen betydning; de
steder af samme, der af beboerne betegnes som saadanne —
Savcco-vatn — er kun et par hundrede meter brede udvidelser af
elveleiet. Savccogammen er en i sin tid af hertugen af Koxburgh
opbygget fiskerhytte, og herfra udnyttes de prægtige fiskepladse
i nærheden. Gammen ligger i en uhyre kjedel, hvorfra ingen
udvei kan sees. Opover siderne staar det neppe i menneskelig
magt at klavre.

Nedenfor Savccofosserne er elveleiet en smal kloft, hvor våndet
brusende og skummende styrter frem, dannende stryk i stryk.
Bredderne er vilde urer, som er bratte og bevægelige; ved at
losne en eneste sten, kan hele stenskred sættes i bevægelse. Vaar
og høst løsner stenmasser af disse urer og styrter ned i elven,
der opdæmmes, indtil den atter baner sig et nyt leie.

Farten paa denne strækning er besværlig og ofte farlig;
breddens beskaffenhed gjør det umuligt at drage baaden langs
stranden, hvorfor man med tauge trækker den op gjennem selve
fosserne og strykene, medens reisetøiet med besvær bringes frem
over uren.

Nedenfor Savecovatn bliver paa ét sted hele dalbundens bredde
ca. 15—20 rn., og denne kloft udfyldes af elven, som her
danner Kapukoski (Gabo) et af mindre, lodrette fald afbrudt, vildt
stryk med sten og ur. Farten op gjennem dette er besværlig og
vanskelig; de reisende, der i aarenes lob har passeret dette stryk,
har — formodentlig gjennemtrængt af følelsen af at have
udrettet noget stort — anbragt sine navne paa en stor klippeblok
øverst i fossen, som af den grund af kvænerne har faaet navnet
«skri verstenen».

Længer ned ved fiskeboden Sandia er omgivelserne venlige,
ligesom elven her har et stille og roligt løb; dalbunden er som
sædvanlig bevokset med birkeskog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free