Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
281
Porsangerfjord og Veineselven ved indløbet til fjorden; de har
sine kilder paa den store halvø, der adskiller Laksefjorden fra
Porsangerfjorden. Skjønt ingen af elvene er store, fiskes der i
hver af dem aarlig endel hundrede kg. fisk, i Veineselven
for-nemlig laks, i Lille Porsangerelv derimod især sjorovr og
sjøørret. Laksen skal i Veineselven gaa op et snes km., medens
den i Lille Porsangerelv gaar op i et mindre vand, der ligger i
omtrent 10 km.s afstand fra sjøen.
Andre elve i Lebesby paa vestsiden af Laksefjord er
Master-neselven og Stordalselven.
Elve paa kyststrækningen fra Storfjordelven i Lebesby
til Tana.
Storfjordelven eller Storelven eller Rætkajokka udmunder i den
inderste fjorbund af Laksefjord og er de øvrige betydelig
overlegen i størrelse. Dens længde er omkring 50 km., og den
modtager flere ikke ubetydelige bielve. Nedslagsdistriktet, der ligger
i Lebesby og Kistrand herreder, er ca. 805 km.2
Laksens gang i denne elv er mærkelig. 15 km. fra
mundingen optager elven fra vestnordvest bielven Lubbojokka. der har
tillob fra lavtliggende, tildels større vande. Hovedelven derimod
kommer fra nordsiden af Gaisserne, den række af høie fjelde, som
med retning fra øst mod vest danner begrændsningen af det
bagenfor liggende låve, store finmarkske plateau. Hovedelven
næres saaledes udover sommeren hovedsagelig af de smeltende
store snemasser paa Gaissernes nordlige afheldning, og dens vand
er koldt og har snevandets eiendommelige, grønklare farve med
den dertil horende meget lyse elvebund. Lubbojokka derimod,
som har sit hovedtilløb fra forholdsvis lavtliggende, myrlændte
landstrækninger, der ikke støder op til Gaisserne, har temmelig
mork bund samt varmere og brunt eller myrfarvet vand1).
Det viser sig nu her, at al laks, som gaar op i
Storfjordelven, tager veien op i Lubbojokka, uagtet denne ved
sammenløbet forer en langt mindre, maaske 3 gange saa liden,
vandmasse som hovedelven, og uagtet der i hovedelven paa en
strækning af mangfoldige km. ovenfor sammenløbet ikke findes nogen
hindring for fiskens gang. Laksen foretrækker Lubbojokkas morke
bund og dens bruntf arvede, varme vand fremfor hovedel vens
rigeligere, men kolde og klarere vand paa lys bund.
Noget lignende gjør sig gjældende mange steder i Finmarken.
Adamselven, der udmunder i en sidefjord, Adamsfjorden, til
Laksefjorden, har retning mod nordnordvest.
I denne elv er der en stor, steil foss, maaske den høieste i
’) Den 12te juli 1880 havde Lubbojokkas vand saaledes efter flere
dages kjøligt veir en temperatur omtrent 3° R. lioieie end hovedelvens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
