Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
furu; den vestre er paa sine steder temmelig bråt og
jevnt-heldende.
Paa den østre side er der flere ved dybe skar adskilte toppe,
hvoraf dog kun en, nemlig Harrimasskaidde, der bærer den förste
røs østenfor Tana, har nogen anselig høide.
Tana tilhører Tanen herred i en længde af 37 ä 38 km.,
fra Seida til mundingen i Tanafjorden: Hovedretningen er fra
syd til nord.
Tana bliver her vistnok landets bredeste elv. Bredest er
den øst for Birkelund, ca. 7 km. fra mundingen; bredden gaar
her op til 2 300 m., senere smalner den af, og ved nordenden af
Norskholmen er bredden ca. 700 m., ved Norskholmens sydende
ca. 1400 m., ved Fingervatn 700 m., videre sydover varierer
bredden mellem 300 og 500 m. Ved gaarden Luoftjok er en
udvidelse paa indtil 1000 m.
Dybden er antagelig høist 8—10 m., langs bredderne 1 —
5 m. Bunden bestaar af fin sand; enkelte steder er større stene.
Elven fører stadig med sig sand, danner banker og grunder
paa forskjellige steder. Disse sandbanker skifter plads og
udseende fra aar til andet. En stor sandbanke er der ved
mundingen. Størsteparten er under vand ved flod, men der Andes
ogsaa øer, der altid er oven vande, f. eks. Høiholmen.
Paa sine steder skjærer ogsaa elven ud; saaledes i svingen
lige syd for Tjernet (Boktsa), ved Bonakas med flere steder.
Bredderne er i Tanen som regel meget låve; mange steder
er der storre sletter. Kun delvis gaar fjeldet helt til elven.
Elvemælene er 2—4 m. høie; syd for Boktsa til Galbejok
10—12 in.
Elven er roligt flydende eller næsten stille i Tanen herred.
Fossefald eller strvk findes ikke. Tidevandet kan mærkes helt
til Bonakas.
Den er farbar med seksring ca. 10 km. opover ved høi
vandstand og med elvebaad til enhver tid.
Eiendommeligt for Tana er de lange kjoser, som flere steder
gaar ind i landet.
Længst er kjosen forbi Birkelund til Bonakas. Den kan
befares med baad helt op til gaarden Holmen.
Fra Øvrejorden gaar en kjos sydover mod Tjernet (Boktsa),
og en anden, paa østsiden, fra Harrelvmundingen til Harkjosen
(Harrefielbma). En lang kjos gaar ogsaa fra Elvedypkroken
(Favlle-mokke) sydover lige under Holmfjeld (Suolovarre).
Paa Skuggesiden munder en kjos ud, der gaar sydover til
gaarden Skugge.
Nær Tanas udløb, hvor denne gaar over til fjorden, ligger
Tanen kirkeby, videre Giddholmen og Tananes, hvor kjøreveien ender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
