Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
295
elven ved Jorqastak, længere nede optager den Iskurasjokka, der
takler i Anarjokka ved Iskuras.
Nogle smaa bielve, som den optager fra ost fra Finland, er
for nævnte.
Karasjokka kommer fra en hel del smaa vande ved
rigsgrænd-sen paa den fjeldstrækning, som heder Javrrisduoddar, og
strømmer i nordøstlig retning, optager paa sydsiden Bavtajokka, der
ogsaa har sine kilder paa rigsgrændsen. Efter sammenløbet ved
Bæiasgiedde gaar Karasjokka, som her ligger i en høide af 2<>(i m.
o. h., i nordlig og nordøstlig retning optagende fra begge sider
mange smaaelve, forener sig med Jesjokka og gaar saa i mange
bugtninger i østnordostlig retning forbi Karasjok finneby og forener
sig saa 15 km. nedenfor Karasjok kirke med Anarjokka, hvor
den egentlige Tana begynder.
Efterat Karasjokka har forenet sig med Bavtajokka, er den
en stille og rolig elv.
Karasjokkas største bielv er Jesjokka.
Ovenfor Jesjok mundingen indesluttes Karasjokkas leie af
sand-terrasser og er opfyldt af store stene, der ligger blottede ved
lavvande. Gabbroer og hornblendebergarter er de raadende blandt
stenene; desuden er der kvartsitisk sandsten, gneis, glimmerskifer,
dolomit i forskjellige varieteter, rodlig sandsten.
Karasjokka er 125 km. lang.
Ved sammenløbet af Karasjokka og Anarjokka er den første
elv uden sammenligning den betydeligste. I den nedre del er den
forholdsvis stille med græs og skogbevoksede bredder, men ved
Assebakte, et par mil ovenfor kirkestedet, er den mere strid med
smaa fosser og stryk.
Jesjokka, Karasjokkas største bielv, 85 km. lang, lober ud af
indsjøen JeSjavrre mod syd gjennem en række af smaavande og
optager flere mindre tilløb, indtil den falder i den betydelige sjø
Suosjavrre, hvor den optager den fra vest kommende Vuoddesjokka.
Langs Vuoddesjokka sænker terrænet sig efterhaanden til et
slags dalføre, dor stadig bliver dybere og mere udpræget, og hvor
ogsaa vegetationen bliver mærkbart rigere og frodigere ned mod
Suosjavrre.
Vuoddesjokka slynger sig som tn rolig, mægtig flod frem
gjennem et betydeligt delta, som den danner ved sit udløb i
Suosjavrre. Langs bredderne er der vidtstrakte græsgange, eller
ogsaa er bredderne bevoksede med høit pile- eller birkekrat,
medens de låve aaser, med skogbevoksede skraaninger danner
en ramme om landskabet. Suosjavrre er en betydelig indsjø,
hvis overflade i flere afdelinger kan skimtes bag de mange øer
og nes i sjøen; ved Vuoddesjokkas udløb i sjøen ligger en hel del
linse, væsentlig fjeldfinners stolpeboder. Der hviler et præg af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
