Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
FINMARKENS AMT.
ensomhed over disse folketomme egne. Der er godt fiske i
Suosjavrre; stedet ligger midt i flytfinnernes hovedvei paa deres
vandring fra sjøen og lige ved et af deres hoveddepoter.
Fra Suosjavrre løber elven mod vest, paa den første
strækning som en stille og mægtig fra 30—tiO m. bred og dyb
flod med låve græsbevoksede bredder, dog afbrudt af 4
betydelige indtil 5 km. lange stryk paa de første 20 km. fra
Suosjavrre.
Naar man har passeret disse stryk, ophører elvens
hovedkarakter at være stille og rolig, den bestaar nu af stryk i stryk,
hvilke endog sammenhængende kan have en længde af indtil 10
km., medens længden af de mellemliggende rolige stykker bliver
aldeles forsvindende. Selve elveleiet er opfyldt af en masse stor
sten, er grundt og temmelig bredt. Paa enkelte steder koncentrerer
faldet sig end yderligere og danner mere udprægede stryk, hvilke
samtlige egentlig er katarakter, hvor der er mindre lodrette fald,
fra 1-2 m., forbundne med hvidgaaende stryk.
Nedad Jesjokka kan man dog fare paa baad lige til Karasjok.
Elven fører fra sit udlob fra Jesjavrre til sit udløb i Karasjokka
navnet Jesjokka. Veien er 100 km. og kan tilbagelægges paa 1
dag, men tilbagefarten er besværlig, da baaden maa trækkes forbi
de mange stryk, ja undertiden lades tilbage for om vinteren at
kjøres opover langs elven.
Nogle steder gaar den reisende iland, og tøiet bæres forbi,
medens finnerne bliver i baaden; denne farer i strygende fart
udover. Strykene, der gaar ganske hvide, er opfyldt med en
masse ur og store stene, og mellem disse styrer finnen sin baad
med øvet haand. Der staar, som før omtalt, én mand i
forskotten og én i bagskotten med hver sin stage; med disse holdes
baaden i dybrenden og fri af stene og skjær, idet de med
mærkværdig færdighed snart sætter stagen paa den ene, snart paa den
anden side, snart forer den langt under baaden og snart tvers
paa denne.
Finnerne styrer med uforstyrret sindsro baaden ud over stryk,
som i virkeligheden er fuldstændige fosser.
Den sidste mil af Jesjokka er et eneste stryk, og farten
nedad dette er voldsom; hurtig gaar det ud over den fossende
elv, medens baaden synes at slynge sig mellem stenene.
Folkene fører stagerne med en rasende hurtighed, og
kommandoordene bliver heftigere og heftigere; hertil kommer susen og duren
af fossen og de stærke stod, man modtager af stenene, som
baaden skurer mod. Det er ikke ofte, at denne reisemaade paa
Jesjokka benyttes af andre end finnerne selv.
Manden i bagskotten, hos hvem der udfordres mest erfaring
og størst kjendskab til vasdraget, speider fremad efter den bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
