- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
310

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28 FINMARKENS AMT.

De sydvarangerske dalfører og fjorde har i regelen
hovedretningen syd til nord. Saaledes Jakobselven og Pasvikelven.
Neiden-elven har hovedretningen fra vest mod øst. Paa sit lob har den
mange slyngninger og bugter, saa retningen endog paa et
længere stykke i nedre del af elvelobet er fra sydøst til nordvest.
Den har fosser og mindre stryk, saa den blot stykkevis og
afbrudt kan befares med elvebaad.

Fra pladsen Jankkila, lidt indenfor den finske grændse, kan
man i baad reise ned mod fjorden. Men der er, som nævnt, fald
i elven. Man kommer taalelig letvindt frem til Skoltefossen, en 14
km. ovenfor mundingen; men der maa baaden trækkes over land.

Skoltefossen med sit korte og bratte af talrige stene opfyldte
fald er ganske vakker. Den samlede høide er ca. 16 m. Den
kaldes Skoltefoss efter den lille koloni af skoltefinner, der fra
gamle tider har havt sin boplads lige nedenfor den, og som har
bibeholdt sin græsk-katelske tro.

I)et næste større stryk er Kobbefossen, 4 km. længere nede,
dette kan imidlertid ialfald ved høivande roes; derfra gaar farten
mellem banker og stene lige til Storsanden ved Munkfjorden.

Elven er grund og henimod udløbet, hvor elveleiet udvider
sig mere og mere, opfyldt af sandbanker og store stene.

Man maa være godt kjendt for ikke at blive staaende fast,
og passe tidevandet; her er stor forskjel paa flod og fjære.
Opad elven kommer man blot ved stigende vand eller ved
høivande, ellers er strømmen for strid; tidevandet mærkes helt
opunder Skoltefossen.

Bredderne dannes paa lange strækninger af dybt indskaarne
sand- og jordbakker med eiendommelige, skanselignende profiler.
Som regel er de let tilgjængelige. Bredderne er i den nedre del
bebyggede, og fieresteds egner disse sig til opdyrkning.

Elven er gjennemsnitlig ca. 50 m. bred med vekslende dybde.

Neidenelv er meget lakserig og en yndet elv for sportsfiskere.
Laksen kan dog kun ganske undtagelsesvis komme op over
Skoltefossen. I kulpen under staar den derfor saa meget tættere.
Fisket er bortforpagtet til engelskmænd.

Af andre fiske er der ørret, harr og gjedde.

De faa lakse, som slipper opover Skoltefossen, gaar til Iijärvi
i Finland. Man har i Neidenelv faaet optil 500 laks paa én nat.

Neiden er ogsaa en ganske god fløderelv fra grændsen
ialfald; men Finland, hvorfra tømmertilførselen skal ske, har ikke
ret til saadan flodning.

Nedslagsdistriktet er 3 160 km.2, hvoraf i Finland 2 570 og
i Norge 590. Længden er i Norge ca. 20 km. og i Finland 80 km.

Bielven Wadjokka, som falder i Neidenelvens vasdrag nær
Iijärvis sydvestre ende i Finland er ovenfor nævnt. Nærmere den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free