Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
317
Fra en ved sjøen mod nord indgaaende bugt forer nu chaussée
over til Langfjordvatn, og flere veie er under anlæg i denne egn.
Skogen ved Øvre Klostervatn er ikke høivoksen, men giver
landskabet et frodigt udseende; som regel er jordbunden
temmelig fattig, med stene. Ved Svanviken, hvor Langfjorddalen og
Pasvikdalen støder sammen, bor den største del af hele dalens
befolkning. Baade den norske og den russiske side er nu der
dyrket og bebygget. Kvænerne er den overveiende del af
befolkningen, paa den russiske side er de eneraadende, paa den norske
side er de ialfald ligesaa talrige som nordmændene. Der er ingen
russere paa østre side af vandet, ligesom russerne i det hele ikke
har koloniseret grændsedistrikterne, men kun tilladt kvænerne at
slaa sig ned der.
Ved Øvre Klostervatn er flade strækninger optagne af myr
eller skog, og midt i disse ligger den store, langstrakte, temmelig
grunde indsjø. Det er et stykke finlandsk natur. Bredderne er
ganske låve, saa de overskylles i flomtiden, og birkeskogen naar
frem til vandkanten. Længere oppe paa tørrere lænde er furuen
blandet ind mellem birken. Ved Mellesmo findes her verdens
nordligste grantræer, en gruppe paa 12—14 stykker lidt
sonden-for Svanvik. I skogene er vildt, rype, hare og tiur, og paa
vandet ligesom opefter hele Pasvikelven er der talrige
svømmefugle.
Man har sammenlignet naturen omkring Øvre Klostervatn
med den finlandske; der er rækker af flade furumoer og låve
aaser, utallige smaa og store sjøer og en fri horizont, og
ensomheden afbrydes kun, naar man en sjelden gang kommer forbi et
nybygge. Bebyggelsen er temmelig spredt og forholdsvis ny. Alle
gamle er selv indvandrede dels fra Finland, dels fra Østerdalen
og Dovre.
Til denne Pasvikdalens øvre del kan man komme ved at
følge elven den beskrevne vei fra dens munding i fjorden og
opover. Men man kan ogsaa reise til Langfjord, en arm af
Bøkfjorden, der gaar mod syd og fører over i Langfjorddalen, der
naar Pasvikdalen ca. 4 mil fra havet. Elveveien er den
besværligste paa grund af de 3 nævnte store fosser i elvens nedre lob.
Pasvikelven falder ud i Coalbmejavrre i to arme, den elie
ved den norske ø Lille Skogø, den anden 1.5 km. længere syd,
og ved disse to arme dannes en ø, Store Skogø (Mävnikkösuolo,
skoltefinsk Sucelavar), hvilken tilhører Rusland.
Ovenfor Coalbmejavrre forbi Skogø flyder elven stille og
jevnt mod vest og sydvest. Vandet er flere steder grundt.
Elvebredderne har tæt smaaskog, der foruden birk og furu har endel
or, asp, rogn og hegg.
Omtrent 7 km. ovenfor Lille Skogø danner elven Melkefossen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
