Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
FINMARKENS AMT.
store løse bedækninger af sand og aur, som paa en sydligere
bredde vilde give et godt jordsmon for korn. Undergrunden
bestaar ofte af ler eller lergrus eller af ren sand eller grus. Det
øvre lag, muldjord eller sand- eller lerblandet muldjord, har
mange steder en rigelig dybde. Der gives i Sydvaranger, Næsseby,
Tanen, Alten og flere steder strækninger med passende heldning
for afgrøftning og med formiüdet myragtig jord, i en dybde fra
30 ä 50 til 65 cm., undertiden hvilende paa ler eller lerblandet grus.
At jorden her ikke er ufrugtbar, viser de planter, som vokser
her. Det er birk, dels som krat, dels som stammetrær,
forskjellige vidjer, videre urtagtige vækster, græs og blomstrende planter
af samme arter, som findes her sydpaa. Planterne er saa frodige,
at jordsmonnet maa være godt og frugtbar jord og rigt paa
plantenæring.
Strækninger med godt jordsmon er der saaledes hist og her
i mange af Finmarkens herreder; men arealet af den jord, der
kan betegnes som dyrkbar, bliver meget lidet i forhold til amtets
umaadelige udstrækning.
Eiendonisret til jord i Finmarken. Al jord i Finmarken
har fra gammel tid været betragtet som tilhørende staten. Derfor
har der ikke været odelsjord i Finmarken, og jorden kunde før
1 775 overhovedet ikke erhverves som eiendom. Der er dog én
undtagelse, nemlig øen Sorøe», der delvis har været privateiendom.
Paa thinget i Hasvaag den 13de juni 1625 tilspurgte Niels
Knudsen foged menige almue i Hasvaag og Sørvær og synderlig
Jens Jensen underfoged i Hasvaag om, hvad odelsgods som
fandtes her i Finmarken, hvortil Jens Jensen svarede saavelsom
flere, at her er ingen anden odel i Finmarken end Sørøen alene,
som velbaarne Jens Bjelke, Norges riges kansler (f. 1580, død
1659) tilkommer de 2 aar og hans medarvinger og kongen det
3dje aar.
Lillienskiold skriver, at Sørøen er den eneste ø i Finmarken,
som nogen proprietarius har andel i efter et mageskifte mellem
Jens Bjelke og den forrige lagmand Jørgen Hendrichsen af
Norland, < ved Fosnæs affstand».
Jens Bjelke til Østraat eiede efter dette 2 tredjedele af Sørøen,
og kongen var medeier, saaledes at Jens Bjelke i to aar oppebar
landvorden» og kongen i det tredje.
Denne eiendom blev i 1631 overdraget lagmand Jørgen
Henrikssøn og kom ved hans død i arv til familien Schønnebøl.
Efterat disses part af Sørøen var pantsat og derpaa solgt i
Bergen, blev den uden videre erklæret for kongens eiendom, hvilket
dog igjen hævedes ved et kongebrev af 8de december 1688, der
overdrog Fr. Henr. Schønnebøl de to tredjedele af Sørøen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
