Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
337
i Finmarken uden at forstaa norsk, og staten styrkede det
fremmede element ved at opretholde de fremmede sprog omtrent som
jevnbyrdige med det norske baade i retssal og i kirke og skole.
Det hændte paa sine steder, at indvandrede kvæner nedsatte
sig omkring et norsk nybygge i saa stort antal, at de kvalte den
norske nationalitet paa stedet, og de norske kolonister helt gik
op i den kvænske befolkning og antog deres sprog og levevis.
Den store indvandring af kvæner i Østfinmarkeu begyndte
ogsaa langt senere end bestemmelsen om bopladses udvisning af
1775, om end enkelte kvæner bosatte sig i Alten ca. 1708.
Heller ikke reglementet af 2den juli 1864 tænkte paa
nationaliteten ved salget af jord.
Man søgte at frede skogen og at hindre jordens udstykning
i smaalapper; men da alle de udviste eiendomme skulde sælges ved
offentlig auktion, var det umuligt at tage hensyn til nationaliteten.
Reglementet af 1876 affattedes, uden at selve loven af 1863
kom under revision. Det nye reglement havde en bestemmelse
om, at hvor det af hensj’u til skolevæsenet var af interesse at
hindre sprogblanding, skulde kjoberen have amtmandens
samtykke til erhvervelsen af jorden. Denne bestemmelse blev dog
ikke længe staaende ved magt. Den var neppe lovmedholdelig,
da loven af 1863 fastsatte, at al jord i Finmarken skulde
afhændes ved offentlig auktion. Efter dette standsede styrelsen i
1879 alt jordsalg i de dele af Finmarken, særlig i de østlige
grændsedistrikter, hvor nationalitetsspørgsmaalet voldte
vanskeligheder, og ophævede derhos ovennævnte reglementsbestemmelse i
den ovrige del af Finmarken.
Ved kongelig resolution af 4de august 1879 bestemtes, at
salg af statens jord skulde stilles i bero i Jakobselvens dalføre,
i strøgene mellem Elvenes og Jarfjord, samt mellem bunden af
Bøgfjord og Pasvikelven paa den ene side og Langfjorden og
Langfjordvatn paa den anden, alt i Sydvaranger herred; videre
af Tanen herred den del af dalføret, som ligger mellem Seida
og Guldholmen, og endelig af Næsseby herred strækningen
nordenfor Varangerfjorden, som gjennemskjæres af den nye vei
mellem Seida og Vadsø.
Lov af 21de april 1888 om norsk statsborgerret bestemmer,
at uden tilladelse af kongen kan fast eiendom her i riget ikke
erhverves af andre end norske eller svenske statsborgere. Det
samme gjælder om brugsret over grund.
Undtagelse af denne bestemmelse kan dog fastsættes af
kongen, for leie og andre brugsrettigheder for en tid af høist
10 aar.
Ved kongelig resolution af 9de november 1889 bestemtes, at
i Finmarkens amt ikke uden særskilt tilladelse noget slags brugs-
22 — Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
